Fotografiet i Danmark fra 1839 til Første Verdenskrig

Det var et brag af en nyhed, da det i 1839 rygtedes, at man nu kunne fastholde sit  portræt på en plade. De færreste har haft en forestilling om, hvad det ville komme til at betyde. Allerede i oktober 1839 kunne man i København se eksempler på daguerreotypier fra Paris – skaffet til Danmark af kronprinsen, den senere Christian 8.

Det var ingen ringere end H.C. Andersen, der, som en af de første i Danmark, opdagede den ny epokegørende opfindelse. Han var voldsomt optaget af daguerreotypien, og han udnyttede i de følgende årtier enhver mulighed for at blive portrætteret, både i Danmark og når han var på rejse i Europa. Det var dog en anden kendt dansker, billedhuggeren Bertel Thorvaldsen, der blev den første person, der blev daguerreotyperet i Danmark i 1840.

Som den første danske fotograf regnes den århusianske guldsmed C. Piil, der selv byggede sig et daguerreotypiapparat efter Daguerres trykte, franske beskrivelse og kunne tage de første optagelser, som desværre ikke er bevaret, i foråret 1840. I København var det Mads Alstrup, der slog igennem som første professionelle daguerreotypist. Fra 1840erne og 1850erne kender man navne på omkring 160 daguerreotypister i Danmark, de fleste med bopæl i København. Da konkurrencen var stor, måtte de rejse land og rige rundt for at tjene til dagen og vejen.

De nye, enklere kollodiumsmetoder og det fine albuminpapir (albumin (æggehvide) tilsat lysfølsomt sølvklorid), der blev brugt til kopiering af billederne indebar, at antallet af fotografer voksede ovealt i Danmark, men selvfølgelig især i København. Antallet kulminerede i 1865 med ca. 120 atelierer alene i København – dog nok med meget varieret produktion. Den store konkurrence gjorde det svært at være beskæftiget som fotograf og i 1882 var der blot omkring 35 atelierer tilbage i København.  Med de lettere anvendelige tørplader og nye afsætningsmuligheder voksede antallet af fotografer igen, således at der i København i 1906 var 108 atelierer, i de andre købstæder tilsammen 267 og dertil ca. 200 i landdistrikterne.

Blandt de mange fotografer var der naturligvis nogen, der kun fungerede i det stille i få år, medens andre oparbejdede velfungerende forretninger, enkelte regnedes for landets førende fotografer. Blandt genveje til at spore de dygtige og ambitiøse tidligste danske fotografer er Den danske fotografforenings medlemsblade og –lister samt ikke mindst de mange Industriudstillinger i ind- og udland i årene fra ca. 1840 til 1914.

En anden kilde der kan afdække, hvilke fotografer der oparbejdede velfungerede og især ambitiøse atelier i Danmark, er en ”Eneretsprotokol”, som rummer oplysninger fra 1878 til 1950.  Grunden til at man søgte om eneret, skyldtes den første beskyttelseslovgivning på fotografiet, som så dagens lys allerede i 1864. Man kan konstatere, at dygtige fotografers arbejder kopieredes hæmningsløst af kolleger, især fotografier af den store kongefamilie, der efterhånden havde fået internationale ”forgreninger” til Rusland, England og Grækenland. At det var et emne, der har interesseret danskerne ses af, at de kongelige portrætter har man hyppigst søgt om eneret til – det var ganske enkelt gode handelsvarer. Vi kan også af Eneretsprotokollen se, at i 1890erne begyndte det "fotografiske gratulationskort" at blive mere almindeligt for at ende som postkortet, der havde sin storhedstid i tiåret lige før Første Verdenskrig.

Listen over landets dygtige fotografer er lang, her skal blot nævnes to, da de begge har haft betydning for den bornholmske fotograf, Valdemar Myhre. Den ene er fotograf Peter L. Petersen, fra 1901 Kongelig Hoffotograf Peter Elfelt. En mundtlig tradition vil vide, at Myhre uddannede sig hos Elfelt. Imidlertid vil det snarere være sådan, at Myhre var medhjælper hos den jævnaldrende Peter L. Petersen i begyndelsen af 1890erne. Peter L. Petersen startede sin fotografiske karriere 1. juni 1890 med atelier på Kultorvet, fra 1905 i Østergade 24 (på Strøget) i København. Ifølge Eneretsprotokollen er Elfelt landets suverænt førende fotograf, med langt det største antal eneretsanmodninger (over 150).

En anden betydningsfuld dansk fotograf var Kristen Hude fra Roskilde. Han var på Bornholm i 1894, boede i Svaneke og spillede amatørteater ligesom Valdemar Myhre. Også han lærte angiveligt fotografiet hos Peter L. Petersen i Købmagergade og de to kan have lært hinanden at kende der, og det kan været en af årsagerne til, at Hude tilbragte et årstid som huslærer på Bornholm i 1894.

Portræt af H.C. Andersen, fotograferet af Rudolph Striegler, København, i oktober 1861. Det var Striegler, der introducerede visitkortfotografiet i Danmark. Billedet er fra et fotoalbum fra Vallensgård i Aaker. Man samlede gerne især i 1860- og 1870erne på portrætter til sit fotoalbum af kendte danskere, skuespillere og kongelige.

"Faldne Officerer i Kampen for Danmark i1864". En fotografisk gengivet kollage. Ukendt fotograf, men billedet er formentlig fremstillet af fotograf P.Th. Olsen i København. 1860erne. Fra familien Myhres gemmer.