Havnen i Svaneke . Havnebryggen
UDSTILLING. Svaneke havn ved "Peterkajen", Havnebryggen med Brødvognen fra Svanemøllen. Myhre 0162.
Ældre billede af Svaneke Havn, set mod syd som herover. 9x12 5096, negativ på BM.
Svaneke Havn o. 1900. "I højre side ved Dampskibskajen anes Østbornholmskes "HAMMERSHUS", der var i drift fra 1899 til 1929." Jeg går ud fra det er en skanning af et glasnegativ, og da der er enkelte uidentificerede glasnegativer af fotograf Valdemar Myhre, Svaneke, kunne det være ham - (det er bestemt ikke sikkert) i Bornholms Museums negativsamling.
9965. Havnebryggen med en af byens største købmandsgårde. Det er den midterste af de tre store, firelængede købmands- og ofte borgmestergårde med front ud mod Havnebryggen. I mere end 150 år er gården blevet kaldt Siemsens Gård (Siemsena Gårinj), efter huslærer Joh. Chr. Pingel Siemsen, som i 1827 giftede sig med gårdens velhavende købmandsenke. I 1863 købte de velhavende købmandsbrødre Mogens og Christian Smidt gården og den var i familiens eje til 1871. Den gamle længe mod havet blev revet ned i 1934. Billedet må være fra lige efter 1912, da der er elektrisk gadebelysning.
Svaneke, Havnebryggen. Myhre 9930.
Svaneke Havn set mod nord langs Havnebryggen. Myhre 2593.
Svaneke Havn set mod nord langs Havnebryggen. Myhre 2594.
Havnen i Svaneke. Myhre 2534.
Sibirien
Svaneke Havn ("Sibirien") med skumsprøjt over dækmole. Vingerne på Frenne Mølle (nedrevet ca. 1930) anes i baggrunden. Myhre 2579.
Svaneke Havn. Brænding. Myhre 9510.
Svaneke Havn. Yderhavnen. Myhre 9946. Fiskerbåde i Svaneke Havn. Alle både med Hein-motorer, reklame fra fabrikken, der havde opnået guldmedalje i København i 1912. Altså fremvisning af både, der havde fået indlagt Hein bådmotorer, som postkortet fortæller. 1912.
|
|
Postkortet, der blev fremstillet efter ovenstående glasplade.
|
Myhre 0066. Svaneke havn. Passager- og fragtskib anløber Svaneke Havn. Billedet er taget efter 1907. Peter Svensson oplyser i marts -97: Det afbillede skib er Det østbornholmske Dampskibsselskabs S/S "Hammershus". Skibet minder om dets forgængere S/S " Erna", S/S "Jarl" og ikke mindst S/S "Davidsen", som det samsejlede med for "Østbornholmske" en del år, og som senere endte som vrag på Island. Fra bogen "Fra Varpelars til Jens Kofoed" af I. Wagnholt og Erik Pedersen, Bornholmerens Forlag 1984, kan citeres følgede: S/S "Hammershus" NKQT, 246 BRT, bygget i 1899 på Københavns Flydedok og Skibsværft til det østbornholmske Dampskibsselskab, som manglede et skib, efter at "Erna" var forlist. 66-selskabet i Rønne protesterede mod navnet under henvisning til, at man havde i sinde at give et af sine egne skibe dette navn. Østbornholmske tog sig ikke af protesten, men fastholdt, at man var kommet først med ideen, og så døbte man roligt skibet "Hammershus". Kaptajn Ødbergsen overtog føringen af det ny skib, og styrmand Emanuel Hansen forfremmedes til fører af "M. Davidsen", som han et par år senere satte på grund ved Hammeren. Både øst- og nordkystens havne var, ligesom Hasle Havn, uegnede for de større skibe. Der var små pladsforhold og ringe vanddybde, så det hændte af og til, at man "tog bunden" eller lagde lidt hårdt til kaj. Allerede år 1900 rørte "Hammershus" tre gange ved en klippe på bunden af Svaneke havn, så skibet måtte i dok. I 1905 kolliderede det med bolværket i Allinge, og i 1910 skete der en grundstødning ved Hasle. 3 april 1911 huggede det agterenden hårdt i grunden i Hasle havn og d. 14 maj 1912 skete der et lignende uheld, så skibet igen måtte i dok. 14 dec.
|
1915 løb man mod nogle sten ved indsejlingen til Hasle, så skibet endnu en gang måtte tages ud af trafikken. endda lige før juletrafikken. Den 12. dec 1916 skulle "Hammershus" anløbe Svaneke. Søen var meget urolig, og der var "sug" i havneindløbet, så skibet tørnede mod søndre mole. Endnu en gang måtte skibet i dok lige før juletravlheden. Ikke alt var dog uheld. Ført af kaptajn P. Dich reddede "Hammershus d. 20 nov. 1916 et besætningsmedlem fra den tyske damper "Fritz Hugo Stinnes 5", der var sunket ved Sandhammeren. D. 21 mart 1929 grundstødte "Hammershus", ført af kaptajn P.Westh, ved Dragør for sydgående. Efter mange timer kamp med svær is og nordlig strøm i Øresund besluttedes det at vende om og søge tilbage til København, især da tågen lå tæt over sundet. Mellem kl. 16 og 17 vendte man skibet, men under manøvren kom det til at sidde fast i den svære skrueis, hvorefter det af strømmen førtes på grund ved Søndre Røse mellem store sten, som hurtigt slog det læk. "Hammershus" lod fløjten lyde, og snart kom flere både ilende til hjælp. Alle ombordværende blev bragt til Dragør i god behold. Skaderne viste sig at være små, så skibet blev hurtigt bragt flot, lagt i dok og repareret. Allerede d. 31 maj var "Hammershus" igen i Nexø. D. 24 maj 1929 solgtes skibet til Dampskibsselskabet Østersøen, men beholdt sit navn. Skibet sejlede herefter mellem Allinge og Simrishamn og foretog også lystture til Christiansø. I 1935 solgtes det til Rederiet Aalborg og sejlede en tid i skarp konkurrence med DFDS på ruten København-Aalborg. derefter sejlede skibet på Øresund under navnet "Hamlet", indtil det i 1937 blev ophugget i Grimstad.
|
Silden pilles af garnene i Svaneke Havn. Myhre 0060.
Fra Havneområdet, med "Knudsens Røgeri" og en lille mølle. Myhre 9522.
Man kan ikke rigtigt sige, at det er fra havneområdet - det er ved Fiskergade, det nordlige kvarter.
Man kan ikke rigtigt sige, at det er fra havneområdet - det er ved Fiskergade, det nordlige kvarter.
Slæbestedet
UDSTILLING. Svaneke. Svaneke havn set fra slæbestedet mod nord. Myhre 0171.
Fint billede fra Svaneke Havn fra slæbestedet set fra syd mod nord. Myhres specielle smalle format.
Lidt info: Svaneke havn blev genopført og udvidet efter stormfloden i 1872. I 1877 stod den færdig. I 1879 blev der sat en havneport mellem inderhavn og yderhavn. I 1895 blev havneporten fornyet. Hvis man ser på billedet herover, så er havneporten taget op (den er der ikke) og der er "et treben" en hejseanordning i umiddelbar nærhed. På beddigen ligger den ene halvdel af havneporten (havneporten består af "to låger" - når man åbner og lukker porten er bevægelsen som "dørslag"). Havneporten på beddingen er påmonteret tønder. Tønderne skal fungere som opdrift ved transporten i havnebassinet (til og fra) lige som på en tømmerflåde. Niels Sonne (som har meddelt os disse gode oplysninger) mente, at billedet var fra 1879, dengang havneporten kom, men det kan det ikke være, fordi Hotel Østersøen har her fået sin "2 etage" - og det fik den i 1889. Så billedet må være fra 1894/95. Myhre 2684. (Det er det ganske sikkert, for Valdemar Myhre begyndte først at fotografere i 1889.
Lidt info: Svaneke havn blev genopført og udvidet efter stormfloden i 1872. I 1877 stod den færdig. I 1879 blev der sat en havneport mellem inderhavn og yderhavn. I 1895 blev havneporten fornyet. Hvis man ser på billedet herover, så er havneporten taget op (den er der ikke) og der er "et treben" en hejseanordning i umiddelbar nærhed. På beddigen ligger den ene halvdel af havneporten (havneporten består af "to låger" - når man åbner og lukker porten er bevægelsen som "dørslag"). Havneporten på beddingen er påmonteret tønder. Tønderne skal fungere som opdrift ved transporten i havnebassinet (til og fra) lige som på en tømmerflåde. Niels Sonne (som har meddelt os disse gode oplysninger) mente, at billedet var fra 1879, dengang havneporten kom, men det kan det ikke være, fordi Hotel Østersøen har her fået sin "2 etage" - og det fik den i 1889. Så billedet må være fra 1894/95. Myhre 2684. (Det er det ganske sikkert, for Valdemar Myhre begyndte først at fotografere i 1889.
|
En af mine fotovenner ovre, ihærdige Per Christiansen (minsamling.dk) har fundet et af Valdemar Myhres pragtfulde billeder i fotografens egen originale kontaktkopi. Det er fiskere, der piller sild ved "Slæbestedet" i havnen i Svaneke, silden "pilles idå". En tidlig sommermorgen på Svaneke Havn omkring århundredskiftet. Vi har bevaret glaspladen og kender også motivet som postkort, skrevet og sendt 1906. Men dette er flot kvalitet. Og et af hans altid værdsatte folkelivsbilleder.
|
Per Lindholm: Ja der er faktisk navne på lang de fleste. Forrest i midten piller min oldemor Ane Holm (født Madsen). Hun var med til at bygge Lindevej 3 i Svaneke i 1874. Oldemor var født i april 1845 og døde i 1929 på Svaneke Sygehus. Oldemor blev født og opvoksede på Krogegård i Østermarie - få hundrede meter fra Bølshavn.
|
Havnen set mod syd
Havnebryggen. Svaneke Havn set mod syd op mod kirken, hvor man bemærker de høje piletræer/popler. Myhre 0076.
Fiskerbåd med hest med mulepose foran, i søndre del af Svaneke Havn (Gruset?). Gelænderet oppe ved vejen ses til højre. (Affoto).
(Havnebryggen - Østergade). Den første postbåd til Chr. ø, købt på Chr. Ø af Peder Lou i Svaneke ca.1846. (Udførlige oplysninger SV's database af Poul Sonne.
(Havnebryggen - Østergade). Den første postbåd til Chr. ø, købt på Chr. Ø af Peder Lou i Svaneke ca.1846. (Udførlige oplysninger SV's database af Poul Sonne.
Svaneke. Havnen med sejlskib. Myhre 0998
|
Svaneke havn og Havnebugten, mod syd ses Gisselberg` s røgeri. (Storm`s Røgeri). Myhre 2580.
Havnebugten foran Svaneke Havn - bølgebryder helt til højre. Mod syd (uden Fyrtårn) - Gisselbjergrøgeri - bådebyggeri. Myhre 2595.
Børn ved stranden og på klipperne ved Hoppekrogen - øst for Svaneke havn. Myhre 2612.
Stormflod 1904
UDSTILLING. Svaneke Havn efter stormfloden 30 december 1904. Det er oplyst, at det er Albert Jeppesens båd, "Odin", som ligger i yderhavnen. Angivelig blev den under indsejlingen slynget over den halvrunde bølgebryder. Myhre 0175.
|
Havnebryggen. Svaneke Havn efter stormfloden 30. december 1904 med fiskerbåde, som er kastet op på kajen. Båden midt i billedet er dæksbåden "Skjalm Hvide". Bemærk bevoksningen til venstre i billedet, som markerer afgrænsningen af en der liggende ejendom. Denne er siden nedrevet og genopbygget som "Jomfrugård" ovenfor Svaneke ved Østermarievej. Myhre 0128.
|
I Bornholms Avis 23. september 1894 berettes der om den nye dæksbåd Skjalm Hvide, (den største der endnu er bygget på dette værft) der i går blev sat i vandet i Svaneke. Bygget til firmaet Wilh. Flies og Richard Binneballe på brødrene P. og Chr. Hansens lille bådebyggeri, beliggende mellem Byen og Lystskoven og som nu er blevet mere iøjnefaldende end forhen, idet bådebyggerne har bygget en lille vindmølle som skal bruges til at drive en rund- og en båndsav. Skjalm Hvide er den 40. båd der er bygget på det lille skibsværft. Referenten slutter med at spørge, hvorfor får man ikke lejlighed til at se vor smukke flotille af dæksbåde starte til en kapsejlads her på Østersøen?
|
Havnen. Svaneke Havn efter stormfloden 30. december 1904. Dæksbåden "Skjalm Hvide" er kastet op på kajen. Ejer: 1/2 part Christen Jensen (far til Viggo Jensen, tidl. Vestergade, Svaneke). 1/2 part Vilhjelm Flies, Havnebakken. Den "alene"-stående person er silderøger Storm. Myhre 0078.
Ved Stranden: Ved lods Marcher´s (Skovgade) efter stormfloden den 30. december 1904. Myhre 0104.