Valdemar Myhre Svaneke 1864-1916
myhresvaneke.dk
  • Vald. Myhre
    • Bogen om Valdemar Myhre
    • Portrætterne
    • Myhre før og nu
    • Kontakt os
    • Indholdsfortegnelse >
      • Disponering
      • Kolofon
      • Kilder og litteratur
      • Lidt om Listed 1972
    • Indhold >
      • Forord
      • 1. Indledning
      • 2. Myhre biografi
      • 3. Myhres Svaneke
      • 4. Teatertiden
      • 5. Fotografiets historie
      • 6. Fotografiet i Danmark
      • 7. Fotografiet på Bornholm
      • 8. Myhres portrætter
      • 9. Børnefotografen Myhre
      • 10. Gruppebilleder
      • 11. Myhres prospekter
      • 12. Myhres stereobilleder
      • 13. Myhres postkort
    • Portfolio >
      • Svaneke 26 opslag >
        • Havnene 7 opslag
        • Gaderne 14 opslag
        • Møllen 2 opslag
        • Krusehuset 1 opslag
        • Naturen 2 opslag
      • Listed-Aarsdale 22 opslag >
        • Listed 9 opslag
        • Høl 2 opslag
        • Natur Listed 5 opslag
        • Havn Aarsdale 3 opslag
        • Aarsdale 4 opslag
      • Fiskerlejerne 10 opslag >
        • Bølshavn 3 opslag
        • Ypnasted 3 opslag
        • Grisby - Frenne 3 opslag
      • Turisternes Bornholm 15 opslag >
        • Randkløve bebyggelse 1 opslag
        • Randkløve Saltuna 5 opslag
        • Gudhjem 4 opslag
        • Gudhjemklipperne 2 opslag
        • Helligdomsklipperne 3 opslag
        • Bådsted 2 opslag
        • Hammeren 4 opslag
        • Almindingen 1 opslag
        • Paradisbakkerne 2 opslag
        • Christiansø 2 opslag
      • Folkelivet 22 opslag >
        • Kvinderne 6 opslag
        • Mændene 2 opslag
        • Ægtepar 4 opslag
        • Landbruget 6 opslag
        • Søfart og fiskeri 3 opslag
        • På vej 2 opslag
      • Børn 10 opslag + dobbeltopslag >
        • Børnene 4 opslag
        • Børn ved havet 4 opslag
        • Børn i vandet 1 opslag
        • Børn i sneen 1 opslag
      • Færdige tekster
    • Vore hjemmesider
  • Myhre i Svaneke
    • Th. Lind om Fotograf Myhre
    • Myhre fotograf og maler et liv >
      • Myhres årstal
      • Familien Myhre >
        • Ældre familiemedlemmer
      • Familie og venner
      • Myhres indtægter
    • Myhres samtid i Svaneke >
      • Aviserne 1890-1892
    • Myhre og Teknisk Skole
    • Teatertiden >
      • Teater originale fotos
      • Teater, glasplader personer
      • Teater, glasplader scener
    • Boghandler Olivarius i Svaneke
    • Fotohistorie >
      • Fotografiets historie og teknik
      • Fotografiet i Danmark
      • Fotografiet på Bornholm
      • Myhre og Svaneke Havn
    • Et for kort liv >
      • Myhres grav på Svaneke Kirkegård
  • Billederne
    • Nyfundne glasplader, Myhre 2016
    • Svaneke >
      • Havnen i Svaneke
      • Hullehavn
      • Vigehavnen
      • Torvet & Madvigs Minde
      • Gaderne Ahorn - Gruset
      • Gaderne Havnebakken - Lindevej
      • Gaderne Madvigsgade - Skippergade
      • Gaderne Skovgade - Østergade
      • Kirken
      • Krusehuset
      • Stubmøllen
      • Natur nord for Svaneke
      • Natur vest for Svaneke
      • Natur syd for Svaneke
    • Listed og Aarsdale >
      • Listed >
        • Listedgård
        • Firmasteren i Listed
        • Mosedalsvej Listed
        • Høl i Listed
        • Hellig Kvinde Listed
        • Vaseåen i Listed
      • Aarsdale >
        • Aarsdale Havn
    • De små fiskerlejer >
      • Bølshavn
      • Ypnasted
      • Randkløve
      • Grisby >
        • Frenne
    • Turisternes Bornholm >
      • Christiansø
      • Almindingen
      • Ekkodalen
      • Paradisbakkerne
      • Dueodde
      • Gudhjem og Melsted >
        • Røverborgen ved Nørresand
      • Ibsker
      • Kirker
      • Landskaber
      • Snelandskaber
    • Klippekysten >
      • Jons Kapel
      • Ringebakkerne
      • Omkring Vang
      • Hammeren - Hammershus
      • Helligdommen - Rø
      • Salenebugten
      • Kaas
      • Klippekyst ved Gudhjem >
        • Bådsted
      • Saltuna
      • Randkløve klipperne >
        • Klinterne ved Randkleve
        • Randkløverne ved Lille Jernkaas
      • Balders Havn
      • Bølger - brænding
    • Folkelivsbilleder >
      • Børn >
        • Børn ved havet
      • Kvinder
      • Mænd
      • Ægtepar, to
      • Havet
      • Silderøgerier
      • Landbruget
      • Andet!
    • På vej
    • Billeder ikke bestemt >
      • Klippekysten hvor?
      • Natur - men hvor?
  • Portrætfotografi
    • Atelierbilleder >
      • Atelierbilleder børn
      • Atelierbilleder kvinder
      • Atelierbilleder mænd
      • Atelierbilleder par og familier
      • Myhre, Brudebilleder, bryllup
      • I bornholmsk dragt i atelieret
      • Post-mortem
      • Kabinetfotos
      • Myhres visit og kabinetkort bagsider
    • Myhre i Allingealbum
    • Gruppefotos >
      • Skolebilleder
  • Postkort
    • Fotopostkort >
      • Svaneke
      • Fiskerlejerne >
        • Listed
      • Folkeliv
      • Natur >
        • Bølger
      • Turisme
      • Diverse
    • De trykte postkort >
      • Elna Olivarius postkort
      • Colbergs Boghandel
      • Frits Sørensens Boghandel
      • Forskellige forlæggere
    • Portkort + originalen
  • Prospekter
    • Svaneke
    • Fiskerlejerne
    • Myhres "panorama"
    • Andre motiver
  • Stereobilleder
    • Stereo - Svaneke
    • Stereo - Listed
    • Stereo - Aarsdale
    • Stereo - Små fiskerlejer
    • Stereo - Klippekyst
    • Stereo - Naturen
    • Stereo - Folkelivet
    • Stereo - Børnene
    • Stereo - På vej
    • Stereo - Hammeren
    • Stereo - Turisme
  • Samlinger
    • Familiesamling >
      • Søster Louises album >
        • Andre familiefotos
      • Louise Myhres barndomserindringer
      • Papirer, diverse
      • Medaljen 1912
      • Fotografier, menneskene >
        • Fotografier, børnene
        • Fotografier, mændene
        • Fotografier, kvinderne
        • Ægtepar
        • Fotografier, mennesker på vej
      • Fotografier, naturen >
        • Almindingen
        • Brænding
        • Helligdommen Rø
        • Klipper
        • Paradisbakkerne
        • Snebilleder
        • Stemninger
      • Fotografier, stederne >
        • Svaneke
        • Fiskerlejerne
        • Christiansø
        • Hammeren og Hammershus
        • Bornholmske byer
      • Fotografier, begivenheder
      • Myhres malerier >
        • Stregtegninger
      • Postkort, familien Myhre
      • Ugeblade
      • Stereobilleder >
        • Stereo - Svaneke
        • Stereo - Fiskerlejerne
        • Stereo - Naturen
        • Stereo - Folkelivet
        • Stereo - Børnene
        • Stereo - På vej
        • Stereo - Hammeren
        • Stereo - Turistbilleder
      • Familiefotos, ikke Myhre
    • Bornholms Museum
    • Bornholms Ø-arkiv >
      • Hanne Skovgaards album
      • Kim Kofod
      • Lise Holm
      • Lissi Mortensen
      • Mathias Bidstrups samling
    • Jul på Bornholm
    • Kongelige Bibliotek
    • Malerier

Nyfundne glasplader 2016 - scannet og bearbejdet af Søren Lindgaard, Svaneke Arkiv

På Svaneke Byforenings sommermøde, mandag 25. juli præsenteredes en lille samling "nye" Myhrebilleder, som var dukket op for få måneder siden!! Søren Lindgaard havde scannet og bearbejdet de nyfundne glasplader 63 i alt (!) og fortalte om fundet. Pladerne tilhører Byforeningen Svanekes Venner.

Svaneke

Picture
Picture
Billedet herover er et ud af 62, som i begyndelsen af 2016 dukkede op i en ejendom i Østergade i Svaneke, som Myhre-familien ejede i nogle årtier fra 1915. For en del år siden fandt man endnu flere glasplader i dette hus, som de sidst fundne gemt under gulve i huset. Hvorfor de er endt således, får vi aldrig at vide. De sidste plader var ikke alle i bedste stand, flere var knækkede. Billedet herover, som muligvis er halvdelen af en stereoskopplade, viser sejlskibe, der vist går fra Svaneke nord om Bornholm. Vi har ikke kendt dette motiv tidligere. (Men dog motivet med de to sejlskibe).
En aften- eller morgenstemning et sted i nærheden af Svaneke. Myhre elskede disse motiver og ingen tvivl om, at det sort/hvide fotografi i den grad magter at gengive den oplevelse Myhre havde, som han ville fastholde og give videre til os. Opstregningen skyldes, at motivet er brugt som postkort.
Picture
Picture
Vi er på besøg i havnen i Svaneke sammen med Valdemar Myhre, står måske i slæbestedet og kigger mod nord, mod havnekontoret med den brede kvist. Her ligger bådene tæt, de er hvidmalede så vi er i begyndelsen af 1900tallet. Svaneke Havn set fra slæbestedet mod nord. Samme motiv. Det er en del af et stereoskopbillede, som Valdemar Myhre på have taget samtidigt med billedet til venstre. Nyfundne glasplader.

Picture
Picture
Stereoskopbillede. To svanekeborgere får sig en snak udenfor den gamle længe på Siemsens Gård (blev revet ned i 1935) i Svaneke. De store skibsankre fiskede man op fra strandede skibe. Til venstre er pladen knækket og et svampeangreb har ødelagt hjørnet. Det originale stereoskopbillede er bevaret i hvert fald i et eksemplar, men glaspladens skarphed og detaljerigdom er påfaldende.

Stereobilledet er taget med et tolinset kamera med samme linseafstand som vi har mellem øjnene. Når billedet monteres på kartonen bytter man de to motiver, dvs. venstre billede placeres til højre etc. Det kan man godt se, hvis man sammenligner de glaspladen og det færdige stereoskopbillede.

Picture
Valdemar Myhre. En dejlig vinterstemning ville man kunne opleve, hvis man anbragte dette fotografi i et stereoskop. Dog skal billederne byttes om, før den tredimensionelle virkning indtræffer. Det er Østergade i Svaneke, hvor Myhre boede de sidste måneder af sit liv, hvor hans enke og børn boede i mange år, hun havde en Tatolforretning, som gav hende en nødvendig  indtægt. Østergade 1 er den lave længe bag træerne og lampen og det var her, de mange glasplader blev fundet.
Picture
Et snevejrsbillede fra Svaneke. Stereoskopplade. Der må have været en god kælkebakke her ved Hullebakken. Fotografen står i Søndergade og det er ikke første gang, han har foreviget dette dejlige motiv, ikke langt fra hans hjem og atelier i Sander Dichsgade 5 i Svaneke. Nyfunden glasplade.

Picture
Brænding på Svaneke Havn. I det topografiske værk Trap Bornholm 1921 kan man læse, at med "Paalandsstorm kan Skummet staa indtil 30 m i Vejret og føres langt ind over Byen", og det antydes, at det skyldes ombygning af en bølgebryder i 1907. Oplevelsen har tydeligt været "gefundenes Fressen" for en fotograf som Myhre. Den bevarede del af en nyfunden stereoskopplade.

Picture
Endnu et billede af brændingen på Svaneke Havn. Det er Storms Røgeri ved Hullenakke i baggrunden. Valdemar Myhre. Nyfunden glasplade. Samme motiv kender vi fra en originalkopi, dateret 1894.

Picture
De dramatiske bølger på havnen i Svaneke blev ofte fotograferet. I baggrunden Frenne Mølle - og så er Svaneke Fyr endnu ikke bygget. Nyfunden glasplade

Nord for Svaneke

Picture
Valdemar Myhre kom gerne i Listed, hvor hans søster Louise boede på Listedgård. Her ses Listed mod nord, hen mod Strandstien og Ane Cathrine Storms røgeri med tre skorstene fra 1896. Bygningen lige til venstre for midten er "Firmasteren", der blev kaldt sådan, fordi det lange bindingsværkshus havde fire skorstene. Der er en hodda, en tilbygning ud mod havet.
Picture
Her er vi i Listed Havn, de hvidmalede halvdæksbåde ligger side og side, først med "Tobrødre", så "Jens" og resten kan vi desværre ikke læse, for pladen er noget "grynet". Ca. midt i billedet ses missionshuset "Ebenezer", opført 1899. Valdemar Myhre fotograferede frem til 1915 og dette er formentlig et af hans senere billeder. Nyfunden glasplade.

Picture
Valdemar Myhre. Listed. Et dejligt stemningsbillede, fotograferet fra havnen i Listed. Træstykkerne i vandet? Er det "kobber", der markerer, at her er lagt sildegarn ud - og samtidig holder dem oppe? Nyfunden glasplade.

Picture
Et vidunderligt aftenstemningsbillede fra Listed, set mod nord, mod Bølshavn og Ypnasted. Farvefotografiet var ikke kommet frem på Myhres tid (kun som noget særligt eksklusivt), så alle optagelser er i sort/hvidt. Smukt, smukt er det. Men Myhre holdt selvfølgelig også af farver og han malede flere af sine motiver, i den farveskala, han oplevede dem.

Picture
Et lille bitte tre- eller firefags hus på den yderste klippekant ved havet. Det har været koldt og anstrengende at bo så tæt på havet, når efterårsstormene fra nordøst tog fat. Derfor er der vel tegl på taget. Det har været en fattig fiskerbolig en gang, i dag ville det være et ubetaleligt sommerhus. Jeg ved ikke om huset er bevaret. Foto Valdemar Myre, nyfunden glasplade.

Jacob Lyster har bestemt huset: Det er Strandstien 34 i Listed.
Det blev bygget vist i 1860'erne og havde fra starten tegltag. Da Valdemar Myhre fotograferede, boede enken Bolette Elleby i huset, hun efterfulgtes af sin søn og familien har ejet huset lige siden.
Kilde: Historiske huse i Listed Fiskerleje 1981.

Picture
Valdemar Myhre. Hvor? Et stereoskopbillede. Et bindingsværkshus, stråtækket og med tegl i udhænget, i et af fiskerlejerne, hvor der er denne store kantede klippeblok. (Mon ikke der er nogen af jer der genkender den?) Er det et nabohus til venstre? Det er et dejligt forårsbillede og træet kunne være et blomstrende pæretræ? Eller æbletræ. Er det Listed? Anders Elleby, Listed, skriver til mig: Der er 100% sikkert, at det er firmasteren (nr. 36-40) på Strandstien og vores hus nr. 34 til venstre, der ses på fotoet. Nyfunden glasplade.

Picture
Valdemar Myhre. På vej! Billeder som dette holder jeg meget af. Der er en ganske særlig, lidt vemodig stemning i dem. Samtidig får vi en naturskildring, ikke af seværdighederne og de spektakulære klippekyster, men af hverdagsmenneskenes veje og landskaber. Myhre holdt meget af dette motiv, det er ved en ejendom der hed Pærelyst ved Listed, hvor han også fotograferede pigen Karoline Hansen, som havde hentet en ko "uda i bakkana". Læg mærke til stengærdene, til naturen, der endnu ikke er så topkultiveret som i dag.
Menneske færdedes på Myhres tid, ikke i et vejløst landskab, med på grusveje, hvor det mest almindelige befordringsmiddel var "apostlenes heste", selv om vi kan se, at der også har kørt hestevogne og formentlig cykler, som var Myhres eget transportmiddel. Faktisk nåede Myhre at opleve en bil, idet en franskbygget postomnibus af mærket Eugène-Brillié i 1905 blev fotograferet foran Svaneke Posthus. Det var dog ikke ham der fotograferede bilen, men hans ven og konkurrent i Svaneke, tolder Fred. Jensen. Nyfunden glasplade, hidtil ukendt motiv.

Syd for Svaneke

Picture
Vist ved Hjortehavn, Grisby.
Picture
Formentlig er vi nær Grisby, hvor Myhre holdt af at fotografere. Kysten er anderledes og vi har mange gode billeder der fra. Denne plade er desværre ikke i al for god tilstand, men motivet har været benyttet som postkort. Måske er der nogen, der har det? Nyfunden glasplade.

Picture
Måske ved Frennemark? Flot himmel og telefontråde.
Picture
Valdemar Myhre. Stereoskopbillede. Frennegårdshusene med Frennegård, 13. vornedegård i Ibsker, i baggrunden. Myhre har holdt af dette motiv, for vi genkender det som en næsten samtidig optagelse til postkortfremstilling. Nyfunden glasplade.

Picture
Valdemar Myhre. Klippeformationer ved kysten, ved Aarsdale. Formentlig er de der endnu, men hvor? Pladen er streget ind af fotografen for at markere, hvordan det fotografiske postkort skulle beskæres. Mon nogen har det? Nyfunden glasplade. Mogens Timand Kofod: Det er Aarsdale nær Skovsholmsbækkens udløb. Man ser dog ikke normalt det motiv i den vinkel, det er fotograferet udefra.

Hustru, nærmeste familie og venner

Picture
Picture
Dette er den purunge Ada Myhre, Valdemar Myhres hustru. De blev gift i 1890 og billedet må være en af hans første optagelser efter han åbnede sit atelier 23. juni 1889. Det kunstfærdige bagtæppe har han selv malet, han var god til at male den slags "kulisser" også til teatret i Svaneke. Portieren genkender vi fra andre optagelser. Ada Myhre er iklædt en slags "folkedanserdragt", sådan som man brugte dem på højskolerne dengang. Nyfunden glasplade.

Valdemar Myhres hustru, Ada Myhre, f. Kofoed, 1868-1953. Hendes far var ejer af Svanemøllen i Svaneke. Hun blev gift med sin Valdemar i 1890 og portrættet er vel taget kort tid efter, i hvert fald i 1890'erne. Nyfunden glasplade.

Picture
Picture
Så beskadiget denne glasplade end er, så er den værd at gemme. Det er Dagny Myhre, fotografens ældste datter, 1892-1957. Vi har et andet portræt af hende med den samme, ternede kjole. Hun blev gift med Jacob Jørgensen, der bl.a. var brugsuddeler i Svaneke, siden ejer af Hotel Østersøen i Svaneke og sine sidste år havde han agentur for tobak i Rønne. Nyfunden glasplade.

Birgith Myhre, f. 1903, den yngste af fotografens tre døtre, i lunt vintertøj. Har frakken været rød og kalotten mørkeblå? Billedet må være taget i 1915-1916, umiddelbart før fotografens død i juli 1916. Nyfunden glasplade, hidtil ukendt motiv.
Picture
Picture
Valdemar Myhre. Hovedløst arbejde? Det håber jeg ikke I synes. Men her kan vi til gengæld beundre kvindens elegante kjole. Hun er fotograferet i Myhres atelier, vi genkender baggrunden og piedestalen med løvehovederne. Billedet er fra først i 1890erne. Nyfunden glasplade.

Ung kvinde i meget flot ternet kjole, anno 1890erne. Hvem hun er ved vi ikke. Valdemar Myhre har taget tusindvis af portrætter som dette. Som alle andre af datidens fotografer var det det, man levede af. Portrætfotograferingen. Hvem den unge dame er, ved vi ikke, hvorfor der er skrevet 415 ved vi heller ikke. Jeg har en gang ladet mig fortælle, at Myhres samling af portrætglasplader blev gravet ned i en grusgrav ved Grisby. Om det er en skrøne, ved jeg ikke, men heldigvis har vi hans mange, originale visitkortfotografier bevaret. Nyfunden glasplade.

Valdemar Myhres teater

Picture
Tre muntre fyre, sikkert et af Valdemar Myhres teaterbilleder og med fotografen himself med som den stående person. Ingen tvivl om at det har været sjovt at spille dilettantteater med Valdemar Myhre.Teaterbillederne fortæller, at stemningen har været god, skuespillerne og andre engageret i Svanekes kreative teaterliv dengang har moret sig herligt. Og der er bevaret mange teaterbilleder, de fleste optaget i fotografens atelier som her.
Picture
Picture
Valdemar Myhre var et ivrigt medlem af Svanekes dilettantteater. Han spillede første gang med som blot 16årig i Erik Bøghs "En lille Datter". Han spillede pige - ligesom drengene gjorde i de gamle græske tragedier. Her har han fotograferet teatertruppen i sit atelier. De har spillet stykket "De Forlovede" - det blev opført i 1898. Forfatter var Carl Møller, det var en farce i tre akter med sange. Myhre spillede "Jappe". (Han er ikke med her, men på andre optagelser af samme teaterstykke). Nyfunden glasplade - Byforeningen Svanekes Venner.

Her er det et teaterbillede, en desværre ukendt person optræder vel som skotte. Han er fotograferet i Myhres atelier og fotobaggrunden var Myhres eget værk. Valdemar Myhre var, som nogen vil vide, en dygtig amatørskuespiller, -instruktør og kulissemaler. Bemærk i øvrigt hvordan der er kommet græs oven på gulvtæppet i atelieret og læg mærke til den "kunstfærdige" naturbænk. Det er atelierudstyr, der var almindeligt i 1890'erne.

Folkelivsbilleder

Picture
Enkelte af billederne genkender vi, de er bevaret som fotografiske postkort. Her er det et karakteristisk Myhre-billede, opstillet og arrangeret ned til mindste detalje, som han plejede: tøjskylning i Hjortehavn ved Grisby. Vi kender et par andre optagelser af samme situation, men dette billede er nyt - og bare flot!
Picture
Picture
Et af Valdemar Myhres gode, stemningsfulde folkelivsbilleder, hvor ingenting er overladt til tilfældighederne. Det er fotografen og teaterinstruktøren der har været på spil. Et dejligt fotografi, som kunne være taget på Listedgård. Hakket i trappestenen må kunne genkendes, de mange kander er med på et andet billede derfra. Se HER. Gårdens nuværende (2018) ejer bekræfter, at billedet er taget på Listedgård. Se mere på siden om Listedgård.

De fleste, der kender lidt til Valdemar Myhres billeder, er ikke i tvivl om, at dette er et af hans karakteristiske genrebilleder, minutiøst instrueret ned til mindste detalje, fra hvor billedet skal optages til den store piges nystrøgne, sirligt arrangerede forklæde. Vi er i et af fiskerlejerne, Listed? Bølshavn? Nyfunden glasplade. Fundet og scannet af Søren Lindgaard, tilhører Byforeningen Svanekes Venner.

Picture
Picture
Valdemar Myhre: et typisk genrebillede. Kvinder ved en stråtækket bindingsværksejendom, med blomstrende hyld, måske i Listed. Omhyggeligt arrangeret og tilrettelagt, vel som et postkortmotiv. Vi har andre motiver fra dette hus, med de samme kvinder, men ingen har hidtil kunnet fortælle, hvor det er. Nyfunden glasplade.

Et karakteristisk "Myhre-folkelivsbillede", to kvinder, der hygger sig med en sød lille hund - katten i baggrunden - og strømpestrikning, hun har gang i sin "spiddehozza", og det kunne se ud,som om hun nærmer sig tåen. Jeg fik i sin tid til museet, indsamlet flere af disse, lange, hjemmestrikkede strømper i to farver, hvid uld øverst, brun naturlig uld nederst (skulle det være finere, var det nederste (der kunne ses) mørkeblåt.) Vi kender motivet i forvejen, uden knækket hjørne. Det er helt tydeligt teaterinstruktøren, der har været på spil, og tak for det, sikke skildringer vi får af 1800tallets Bornholm. Vi har kun kunnet blive enige om, at Myhre må have taget billedet i et af fiskerlejerne. Ny funden glasplade.

Picture
Picture
Måske er vi i et af de små fiskerlejer ved Svaneke. Kvinden har fået brev, fra en slægtning i Amerika? Det er sikkert den fortælling, Myhre vil lægge ind i sit billede. Her er kun bevaret en lille del af en glasplade, hvor man vel har kunnet se kvinden i fuld figur. Hvis du undrer dig over vinduet til venstre, så er det med blyindfattede ruder, én rude er blevet skiftet ud med et stykke pap, de nederste to ruder vist med et helt stykke glas, der er fastholdt af en ske. Når der går en rude i et blyindfattet vindue skal det repareres hos glarmesteren, og det kostede penge. Valdemar Myhre, nyfunden glasplade.

Valdemar Myhre glasplade: Det som er tilbage af et fint genre- eller folkelivsbillede. Moderen står på trappen og læser i "Hjemmets Raadgiver", kan vi se. Datteren sidder på trappetrinet og stopper strømper. Ja, det kunne man bruge megen tid med, den anden strømpe ligger og venter ved spanden. Her er lidt papir i krogene, det tog man så ikke så højtideligt. Scan: Søren Lindgaard, Byforeningen Svanekes Venner. NB. De to glasplader hører ikke sammen.

Picture
Picture
Valdemar Myhre. To af hans meget karakteristiske folkelivsbilleder. Myhre holdt af at fotografere kvinder ved en brønd. Om det var fordi han "bare" elskede motivet, eller om han også lagde en symbolværdi i det, får vi ikke at vide. Han har to fine, men desværre medtagne billeder af denne kvinde ved en vippebrønd. Det ser ud, som om der er en rulle hjemmevævet olmerdug på brættet på brønden på billedet til venstre, var hun væverske? Skærebræt og kniv ovenpå sildetønden - hvis det er det - andre ting på det andet billede. Det er scenografen Myhre, der retter til, så billedet fortæller en historie. To nyfundne glasplader. Hvis nogen har det postkort, der sikkert er fremstillet fra en af pladerne, vil jeg gerne have en scanning af det!
Picture
Picture
Fiskere ved Grisby. Se det originale fotopostkort til venstre og HER.
Det kan jo gå galt, når man har ligget 100 år under et trægulv i et hus i Svaneke. Men det meste er dog bevaret (kan repareres digitalt).
Foto Valdemar Myhre.

Picture
Valdemar Myhre. Her pilles silden af garnene, et sted på klipperne, men hvor? Evt. Listed? Der er vel blevet fisket fra den lille sorttjærede båd til højre, og det ser da virkelig ud som om fangsten har været god. Resterne af en stereoskopplade. Hånden der peger, har han nemt kunne fjerne i mørkekammeret.

Picture
To drenge kigger ud over havet. Vi er i Vigehavn i Svaneke. Et af Myhres pragtfulde billeder med børn, han var en dygtig børnefotograf, både når det drejede sig om børn, der var statister på hans naturbilleder, eller i atelieret. De tre "fugle" må Myhre have malet på glaspladen. Vi ser ellers aldrig vilde fugle på hans fotografier, de må have været for svære at fastholde med datidens teknik. Hidtil ukendt motiv, nyfunden glasplade.
Picture
Et pragtfuldt sommerbillede med legende og badende børn. Valdemar Myhre har fanget ti drenge i vandet i bugten ved Aarsdale Havn. Røgeriet for enden af Laksegade må vist være Chr. Møllers Røgeri bygget o. 1900. Nyfunden glasplade, hidtil ukendt motiv.

Picture
Valdemar Myhre har mange gode billeder af badende børn. Hvor er vi? Høl i Listed, Aarsdale?? Badetøj var aldeles ukendt, det samme var blufærdighed, i hver fald når det gjaldt børn. Badende voksne har Myhre ikke fotograferet (bortset fra en enkelt svømmende mand). Nyfunden glasplade, ukendt motiv.

Picture
Picture
Valdemar Myhre har nogle stereoskopbilleder med kælkende børn. I samlingen findes den anden halvdel har jeg lige set, som nu kan samles til en komplet stereoskopplade. Vi er på Hammerslet neden for Skovstien i Svaneke. Husene i baggrunden er Skovstien 3 og 5. Nyfunden glasplade til venstrre, den anden halvdel til højre blev fundet sammen med mange andre plader sidst i 1990erne. Myhre holdt meget af børnelege som her, og godt for det, der er ikke mange af den slags billeder, taget for over 100 år siden.

Picture
Lige det sidste snebillede med kælkende børn. Valdemar Myhre. Stereoskopbillede, snebillede. To piger med en kælk og en dreng lidt i forgrunden med en anden. I et bakket landskab. Nyfunden glasplade.

Picture
Konen holder øje med kreaturerne, medens hun strikker på sin "spiddehozza". Hun kan formentlig nå at få strikket en hel stømpoe på en lang arbejdsdag. Hun er ved en af møllerne (Frenne Mølle?) og jeg vil overlade til "møllefolket" at fortælle, hvor Valdemar Myhre har foreviget hende. Indstregningen fortæller, at billedet er benyttet til fremstilling af postkort. Nyfunden glasplade, hidtil ukendt motiv.

Picture
Valdemar Myhre fandt mange gode motiver i det bornholmske landbrug. Det var jo overalt, der var de fleste mennesker beskæftiget og på hans tid var landbruget helt fysisk stadig en del af byernes liv. Får med lam i en løkke. Nyfunden glasplade.

Picture
Et stereoskopbillede (så man kan opleve motivet tredimensionelt), en gris i en "svineigle", dvs. et indhegnet indelukke til en gris. Valdemar Myhre er den eneste fotograf, jeg er stødt på, som har fotograferet svin. Her er vi kommet om på bagsiden af en bygning, et sted som ellers ikke bliver fotograferet. Her er ikke ryddet op og arrangeret af hensyn til motivet, læg mærke til spande, balje, stang til et eller andet, sten, ukrudt mv. Et temmelig usædvanligt motiv. Hidtil ukendt.

Picture
Picture
Valdemar Myhre. Fiskerbådene går i sildevrag, "siljavråg". Tager på sildefiskeri. Flot, flot billede på trods af skavankerne. Det er ikke fingeraftryk på pladen, men svampeangreb på emulsionen. Pladen må være en af Myhres særlige på smal højformat.
Dette er vist postbåden "Peter" på vej ud - eller hjem, til eller fra Christiansø. Det er koldt, klipperne i forgrunden er tilisede. Blandt de nyfundne glasplader.
Ivar Holm: Det kan sagtens være en postbåd til Christiansø. Den har intet fiskerinummer og ikke laste/lossegrej. Vandlinieafsætning tyder ikke på, at den lejlighedsvis sejler hårdt nedlastet. Flaget er sat til lejligheden, da man af slidtagemæssige grunde kun førte flag, når dette var nødvendigt. Den er meget velholdt - nymalet?. På den tid havde man vel næppe "rene" lystfartøjer?
Picture
Et af Valdemar Myhres fine stemningsbilleder, fra før der var kommet motor i samtlige både. Nyfunden glasplade.

Natur

Picture
Valdemar Myhre, stereoskopplade, 1890erne (?). Myhre elskede motiver som dette, det gør vel enhver fotograf? En dramatisk himmel, et frådende hav. Og som stereobillede får man det nærmest "smidt" i hovedet, så man kan mærke skumsprøjtet. Nyfunden glasplade.

Picture
Valdemar Myhres fascination af bølger, der brydes mod klipperne. Her er vi ved Svaneke, og som jeg har forstået det, var det en gangbro, hvor man fra røgerierne bar fiskeaffald ud i havet. Motivet har Myhre fotograferet flere gange. Nyfunden glasplade.

Picture
Valdemar Myhre, et stereoskopbillede, et stemningsbillede fra en skov. Nyfunden glasplade.

Turist på Bornholm

Picture
Valdemar Myhre. Her har fotografen foreviget kysten neden for Hammeren, nord for Vang. Stemningsfuldt, på trods af tilstanden. Nyfunden glasplade.
Ivar Holm fortæller: Til højre lige uden for billedet boede min farmor og farfar i "Pær Truels Huz". Fodmuren er 12 meter fra Østersøen.

Picture
Picture
Valdemar Myhre tog mange billeder af Hammershus, af Hammeren og af de flotte landskaber syd for Hammershus. Blandt de nyfundne glasplade er et par stereoskopbilleder af Hammershus set fra vest.

Picture
Valdemar Myhre: Johns Kapel, et af hans "turistbilleder", hvor han skaffede sig gode billeder fra hele Bornholm (næsten), der kunne sælges til turisterne, især som stereoskopbilleder som her eller som postkort. Nyfunden glasplade.

Picture
Blomsterdamer ved Nexø Kirke, formentlig i 1890'erne. Kirken fik sit spir i 1910. Stereoskopbillede. Foto Valdemar Myhre, nyfunden glasplade.  Myhre optog ikke kun sine billeder i Svaneke og de nærmeste fiskerlejer (men absolut langt de fleste), han var også rundt på Bornholm for at tage optagelser dels til sine stereoskopplader, som han fremstillede til turister fra begyndelsen af 1890erne, dels til de mange fotografiske postkort, som han givet har tjent mange penge på. Der er aldrig nogensinde blev trykt. udgivet og skrevet så mange postkort, som i årene ca. 1905-1915. Det nåede Myhre at få god gavn af (og vi, uden den indtægtskilde havde vi ikke haft hans mange værdifulde genre- og folkelivsskildringer.).

Picture
Her har Valdemar Myhre været langt hjemmefra. Han skulle jo finde motiver til sin postkortfremstilling, dels solgte han dem selv, dels forhandlede boghandlere og andre hans billeder. Eneret skrev han på nogle af dem, det var ikke de ringeste! Læg mærke til broen i baggrunden, ja, vi er i Snogebæk og Myhre har fundet nogle børn, som er i gang med et eller andet, som jeg ikke lige kan se hvad er. Erik Gornitzka fortæller, at Snogebæk Svagbørns Koloni lå ikke langt fra dette sted. Ivar Holm foreslår, at man kunne fange glasål i sådanne sammendrevne totter af tang. Nyfunden glasplade.



Denne hjemmeside er både et studie i Valdemar Myhres fotografiske arbejde og et forarbejde til en bog om fotograf Valdemar Myhre fra Svaneke, udgivet i 2014.  2012-2015


Hvor intet andet er nævnt, tilhører fotografier og arkivalier
Byforeningen Svanekes Venner
Webmaster og forfatter: Ann Vibeke Knudsen