Fotografiet historie og teknik fra 1839

Det at kunne fotografere – eller gengive og fastholde det sete, det ansigt man holder af, den udsigt man nødig vil undvære – har altid optaget det nysgerrige menneske.  Spejlbilledet i en vandpyt, det mest forgængelige af alt. Opfindelsen af spejlet, hvad enten det var en blankpoleret metalplade eller et stykke glas med en spejlende blybelægning, må have været en attråværdig sensation, beregnet for konger - og dronninger! Derfor er det ikke så underligt, at verden stod på den anden ende, da en franskmand, Louis Daguerre (i samarbejdet med landsmanden og opfinderen Niépce) havde fundet frem til en ”fotograferingsproces” og i 1839 – med det franske akademi som mellemmand - annoncerede, at nu var det lykkedes at fastholde et billede. En anden opfinder, englænderen William Fox Talbot var på samme tid nået frem til samme resultat, men med en anden metode.

Den franske stat støttede Daguerre og tildelte ham en livsvarig understøttelse, mod at han stillede sin opfindelse til rådighed for offentligheden. Han udgav ”Daguerres Metode”, en beskrivelse af, hvordan man fikserede et billede på en præpareret sølvplade. Daguerreotypien, som det kom til at hedde, fik udbredelse i Europa – uden for England – og især i Nordamerika – englænderne foretrak Talbots opfindelse, kalotypien, som var en proces på papir. I sidste ende var det den engelske opfindelse, der blev grundlaget for det fotografi, vi kender i dag.

Ordet "fotografi", kommer fra græsk og betyder "lystegning". Begrebet blev brugt første gang i 1834 af en franskbrasiliansk opfinder, Hércules Florence, men det var først med den engelske opfinder, John Herschel, der brugte "photography" i 1839, at begrebet slog igennem.

Papirfotografiet
Daguerreotypien var et unikum. Der var ikke noget negativ, ingen mulighed for reproduktion. Men det varede ikke længe, før nye opdagelser i fotografiets tjeneste så lyset. I 1851 kom gennembruddet med kollodium- eller vådpladeprocessen. Fotografen, der også skulle være  kemiker, kunne nu selv behandle, ”gyde”, en glasplade med en kollodium-opløsning, eksponere den i et kamera, fremkalde og fiksere den i et mørkekammer og siden fremstille det antal kopier, der måtte være behov for.

Inden papirfotografiet slog igennem, måtte man dog en lille omvej. Først i 1850erne blev der fremstillet mange vitrotypier, som er kollodiumnegativer på glas, anbragt mod en sort baggrund og et billigt alternativ til daguerreotypien. Pannotypier og ferrotypier (gengivelser på voksdug og tynd jernplade) var også på markedet, inden papirfotografiet løb af med sejren.

Det som folk mest var interesseret i, et portræt af sig selv, var nu opnåeligt til en relativt beskeden betaling. Resultatet var da også, at næsten hele den vestlige verdens befolkning blev portrætteret fra 1860erne og frem mod århundredskiftet. Det blev moderne, man anskaffede sig visitkortfotografier, senere de lidt større kabinetfotos, man anskaffede sig albums og man byttede fotografier med familie og venner.  Samtidig blev fotografien en god levevej.

Fotografi for alle
Men vådpladeprocessen  var stadig vanskelig og krævende af sin udøver. Så først fra 1890erne fik fotografiet for alvor et bredt, folkeligt gennembrud. For da havde man opfundet den såkaldte ”tørplade”, som kunne købes færdigpræpareret hos forhandlere og inden længe var det også muligt at købe rullefilm, takket være den begavede amerikaner, George Eastman, som grundlagde firmaet Kodak i 1880erne. Med rullefilmes opfindelse og et genialt og enkelt Kodak-kamera, var vejen nu også åben for amatørfotografen.

I første omgang betød opfindelsen af tørpladerne, at antallet af fotografer voksende med lynets hast overalt i den vestlige verden. Processens forenkling gjorde det endnu billigere at fotografere, og det var nu også meget lettere at tage billeder i naturen og på rejser – hvilket igen åbnede nye døre for en indtjening: alverdens turister skulle have et minde med hjem fra deres rejser – og hvilket andet kunne måle sig med fotografiet, prisen, størrelsen og udformningen taget i betragtning.

Fotografiets tre opfindere, franskmændene Niepce og Daguerre og englænderen Talbot. Bagside af visitkortfoto, benyttet af fotograf Th. Spelling, Rønne.

Et portræt af en ukendt herre fra familien Myhres gemmer. Billedet er lidt større end et visitkortfotografi og er derfor sandsynligvis fremstillet før visitkortets gennembrud o. 1860 - for det kan ikke komme ind i et visitkortalbum. Albuminkopi.

Visitkortfoto, 5,5x9 cm, albuminkopi, fra familien Myhres gemmer. Fra begyndelsen af 1860erne, ukendt familie og fotograf. Man skulle stå helt stille, når man skulle fotograferes. Moderen og pigerne har formentlig kunnet hvile hovedet på en særlig nakkestøtte. Men det er gået galt for lillebror.