Stubmøllen i Svaneke
Myhre 0190. Stubmøllen i sne - efter 1909. (Telefonledninger).
Efter en optegnelse af mølleejer Peter Bech, Stubmøllen ved Svaneke.
Da jeg er en gammel Svanekedreng fra Møllebakken, vil jeg optegne noget om Nordre Kvarter, som jeg kender godt. Vigen har en lille Havn for Småbåde. På Sydsiden var der en jævn Plads, på østsiden af Pladsen lå St. Hans-Kilden, som de der gik til Præsten (Konfirmander) pyntede. Hvornår det begyndte med Kilden er der ingen der ved, jeg har talt med gamle folk, som var født i Svaneke for over 100 År siden, om de vidste, når det var begyndt med Kilden, og de svarede, at den havde været der så længe de kunde huske. Stormfloden 1872 ødelagde Pladsen. Resterne er bortkørt til Dæmninger ved Svaneke Havn. Ved Siden af Vigehavnen ligger Lusevigen. Derefter kommer en lodret høj Klippevæg “Templet“, så er der Dalen, som skulde være Kælkebane, der stod før Munken på Prædikestolen, men den er faldet ned, ligger nedenfor - fortsætter langs Havet nordpå kommer vi til “Kjællingesænkan“. Hvoraf det kommer ved jeg ikke, men efter Chr. d. 5' Danske Lov skulde en Kvinde ikke gøre flere Forseelser, førend hun skulde stoppes i en sæk og sænkes. En Mand blev hængt på Galgebakken eller halshugget. På Galgebakke har jeg været med til at køre Jord bort, vi fandt Hovedskaller, men gravede det ned igen, og plantede en vild Rosenbusk over det, det er omtrent ved venstre Hjørne af Professor Thomsens Udhus (matr. nr. 325) – der stod før en Stubmølle, der i 1865 blev flyttet til Aarsdale. Fra "Kjællingesænkan" kommer vi til Badestedet "Hammerslet" som alle kender, ovenfor Sletten er der 2 små opretstående Stene. Ved den første Sten, der blev undersøgt af Lærer Jørgensen, Ibsker, fandtes intet - den anden Sten ligger lidt nordligere, og der fandtes en Krukke indeholdende Benstumper og Aske. Ved at følge Stien til Udsigtsbænken finder man ca. 30 m øst for Bænken et Stensat gammelt Gravsted ”Russergraven", der er begravet 3 Russere der druknede ved en Stranding. Nu er Stenene faldet sammen, enten er den sunket i Midten eller den er blevet opgravet og undersøgt. Før hed Bugten "Russerbugten" - 1879 strandede et tysk Skib der, så blev den kaldt “Tyskebugten” eller "Møllebugten". "Slettedammene" kaldes de nu, det er Dammene på Sletten, det er jo slet Mark fra Hammerslet til Grynebæk. Går man fra Slettedammene ind i Skoven kommer man til Klipperne, følger man dem, ser man der er mange |
Sten der er skredet ned. Rokkesten har også skredet ca. ½ Alen ud over Kanten, så den kan ikke rokke mere, lidt ovenfor ligger "Posselingsdammen", der brød de Feldspat, som førtes til København År 1800.
Før Broen over Grynebækken kom, vadede man over Bækken sydfor Broen, der ses lidt af Vejen (det ses mere tydeligt ved Listed og Gyldensåen) som før gik langs med det gamle Udmarksgærde. Byens Storborgere syntes det var for god Jord til at ligge som Udmark købte den og satte Gærde og lagde Vejen hvor den nu ligger, den ene kaldtes “Kolbergslykke". Gården lå på Havnepladsen hvor nu Havnehuset ligger. Stuehuset kan jeg huske efter Stormfloden 1872 blev det flyttet, er nu Kostald hos Avlsbruger Thim. Den næste kaldtes Siemsensløkke, det var Jochum Thisen som ejede Møllen og Siemsens Gaard, ca. 1730-50. Møllen er bygget 1634. I 1737 fik Møllen en ny Stenbjælke. Stubben og Foden blev stående. I 1866 blev Møllen nedtaget og opførq som den nu står, før hvilede Fodtræet på Klippen, der kom nye Sakssetræ m.m. Jeg kan huske at min Fader søgte Byrådet om Tilladelse til at opføre Møllen samme Sted, men de sendte Andragendet til Amtet. De svarede; at da Møllen havde stået der længe før Vejen blev anlagt der, kunne de ikke forbyde, at Møllen blev opsat samme Sted. Kuleløkken kaldes den endnu, der var Nedkørsel til Vigebakkan nu kaldes den Slagterbakken, for den var opkaldt efter Ejerne af matr. nr. 270, det der nu kaldes Vigebakken var før kaldet Kulebakken, efter de mange Lerkuler der gravede, da Folk brugte meget ler til Bygninger m.m. Matr. nr. 332 kaldes Saddelløkken (ifølge Skøde af 1868) det Navn kom af at da Bornholm havde deres eget Forsvar, var der en Rytter fra en Gaard der brugte den Plads til at fodre og pudse deres Heste som kom fra Strandkanten. Bækken kaldtes Saddelbækken, nu har den Navn efter Ejeren af matr. nr. 334. På Udmarken lå flere gamle Huse og på matr. nr. 322 lå et gammelt Hus som blev nedrevet ca. 1858. Matr. nr. 330 er også gammelt, var først Fårehus men blev siden Møllehus. Min familie boede der fra 1790-1897. I Th. Hansens gamle Hus boede der en Kruse, deraf kommer Navnet "Krusebakken" - det gamle Hus matr. nr. 335 der brændte for 5 År siden i 1927 kaldtes “Slukefter” - der kunne Folk få en Opstrammer når de skulde vest efter. P. Bech – 1932/M. Bech - 1960. Tilhører Mogens Kofoed, Svaneke. |
UDSTILLING Myhre 0056. Svaneke. Stubmøllen. Stubmøllen i Svaneke bygget 1629.
Myhre 0070. Svaneke. Møllebakken. Vejen forbi Møllebakken (til højre) og stubmøllen.
Myhre 0178. Stubmøllen i Svaneke opført ca.1629, også kaldet Bechs Mølle.
Svaneke Stubmølle. Myhre 9903.
Svaneke Stubmølle. Myhre 9904.
Valdemar Myhre, 1864-1916: stubmøllen i Svaneke og telefontråde, o. 1910. Kopi 27,5 x 12,5 cm. Forstørrelse efter glasplade 13x18, (herunder). Beskåret som "panoramabillede", som denne fotograf er kendt for. Privateje, den originale glasplade i Svaneke Byforenings Arkiv.
Svaneke Stubmølle. Myhre 9905.
Fotografiske postkort. Kortet til venstre er sendt 1904 - dengang man kun måtte sende hilsen på billedsiden. Billedet til venstre er en anden optagelse, men fra samme dag.
Svaneke Stubmølle. Det gamle møllerhus - "Mølledal" ses til højre og det nye møllerhus ses ca i midten. Myhre nr. 9928.
Svaneke, Stubmøllen. Myhre 9529. BB 3/53. Her er madam Blem, der boede tæt ved stubmøllen i Svaneke. Hun er på vej ind til byen en vinterdag for at handle. I kurven har hun rimeligvis æg, som hun solgte til købmanden for at få penge til at købe varer for. rede penge havde man ikke mange af, så hvis man kunne bytte varer hos de handlende inde i byen, foretrak man det.
Svaneke Stubmølle, Myhre 9527
Svaneke, stubmøllen. Myhre nr. 9530. BB 1/74 Bornholm har haft langt flere stubmøller end de tre fredede, der n ustår ved Svaneke, i Egeby og i Tejn. Så sent som i 1920erne stod flere stubmøller rundt omkring i det bornholmske landskab og så sent som i1932 så man stiltiende på, at den fjerdesidste stubmølle blev revet ned. Her er der gående trafik ved stubmøllen ved Svaneke.
Svaneke Stubmøllen. Myhre nr. 9541.
Svaneke Stubmøllen. Myhre nr. 9545.