Fotografens levebrød - hvad var det han levede af?

I dette afsnit vil vi fokusere på det, der gav Myhre-familien brød på bordet. Det var først og fremmest atelierfotografiet, portrætter monteret på visitkort- og kabinetkortkartoner. Sådan var det for alle fotografer i årene omkring 1900, det var eksistensgrundlaget for et hvilket som helst fotografatelier. Myhre fotograferede også skoleelever, foreninger og andre sammenkomster. Det var også en del af fotografens daglige arbejde. Håndværket ligesom portrætfotograferingen.

To gruppe- familiebilleder, som tilhører Mette Vind, Svaneke. Til venstre: en stor optagelse, ca. 18x24 glasplade, beskåret og sat i passepartout. Det er pastor Janus Andreas Petersen, 1845-1916. Fotograferet her med alle børn. Yngste søn, Axel Rogert Petersen, var født 1889, så vi er lige i begyndelsen af 1890'erne. Foto Valdemar Myhre (Fortæller fotobaggrunden). Tilhører Mette Vind.

Men Myhre elskede at fotografere naturen, byerne, menneskene i deres egne omgivelser. De var hans foretrukne motiver. Heldigvis for os kunne de billeder også sælges og være en del af eksistensgrundlaget. I 1890erne og begyndelsen af 1900årene var stereoskopbillederne - for os i dag helt uforståeligt - populære. De blev revet væk, de var på deres egen - i vore øjne beskedne - måde forgængerne for vores billedoplevelser på film, fjernsyn og computer. Omkring 1905 blev postkortet uhyre populært. Heller ikke det forstår vi helt i dag. Der var postombæring flere gange om dagen, man kommunikerede ved hjælp af postkoret, og der blev bygget store posthuse i alle købstæder i Danmark, alene i Rønne et

posthus, der overgik byens rådhus. Myhre levede højt - i hvert fald kunstnerisk - på disse to bølger af interesse for fotografiet. Stereobillederne producerede og solgte han selv, også postkortene, men han solgte også sine billeder til større postkortproducenter, såvel i København som i Rønne - og Svaneke. Takket være stereobillederne og postkortene har vi i dag en enestående samling topografiske billeder optaget af Myhre fra omkring 1890 til 1915. Østbornholm gennem 25 år set gennem Valdemar Myhres øjne. Det var ikke Bornholm i udvikling han interesserede sig for at fotografere. Det var det gamle Bornholm, det som var ved at forsvinde, det var en romantikers - og teatermands  - nostalgiske Bornholm han indfangede med sin linse.