Landbruget 6 opslag - 12 sider - 19 billeder

1. opslag. Jorden

9800. Det kunne se ud som om der bliver gravet strandgrus på Frenne , måske til vejfyld derhjemme på ejendommen. Men det giver et indtryk af, hvor slidsomt det har været at bearbejde jorden, gøre den klar til dyrkning. Det vidner Østbornholms mange stengærder om. En fastvogn og to stærke heste var en forudsætning, men mange småkårsfolk har måttet klare sig med bør, greb og de bare næver. Eller kunne måske låne hest og vogn for nogle dages arbejde.

2754. Det er forår og sædemanden er ved at så marken til, mens børnene ser på. Før maskinernes tid såede man i hånden. Det var et arbejde, der krævede akkuratesse og håndelag. Den såkurv, flettet af halm, som manden her bærer, kaldtes på gammelt bornholmsk for "sæløvv", på dansk sædløb.

9941. Her bliver pløjet på det bornholmske bondeland med svingplov med et forspand på to heste, det kunne være nødvendigt på de stenede jorder. Ploven kunne være en lokalt fremstillet plov. Jernplovene kom ellers oprindelig fra England, men de bornholmske smede har altid været "hænnua", altså fikse på fingrene, så de fandt ud af, at sådanne plove kunne de også lave - og gjorde det. En plovtype blev, efter dens bornholmske konstruktør, en mand ved navn Engell, kaldt "Engla-Plova". Vi er nord/vest for Listed i retning af Bølshavn.

2. opslag. Høsten

0092. Der "kjøres inj". Der bjerges hø hos avlsbruger Andreas Kyhn på Frenne. Der er to heste for vognen, så han har rimeligvis "law" med en anden avlsbruger, hvilket vil sige, at de samarbejder på trækkraftens område. Der høstes løst og hele tre kvinder er sysselsat med at "rawsa op" med deres hjemmelavede håndriver, for intet måtte gå til spilde. Det sidste der blev revet sammen kaldtes for "døzzing". Det er avlsbruger Kyhn, der står ved hestene, medens den lille dreng i forgrunden er Carl Peter August Larsen. Kvinden til højre med høriven er Anna Kyhn gift med lods Ludwig Petersen.

0102. Her bliver hølæsset "sænt inj" på "stænged" gennem "sendeluggan" hos Kyhn på Frenne.Det er daglejer Jeppe Mathias Pedersen med tilnavnet eller døbenavn ”Hammer”, der har fået opgaven. Han bruger en tjiva, en høtyv. Huset er en avlsbrugerlænge med bolig - man ser skorstenen - i den ene ende og lo og lade i den anden. Stråtaget har en forfatning, så man må håbe, at høet ikke skal ligge alt for længe. Ved at se på gavlen og det dårlige tag, kan man mindes et gammelt bornholmsk rim, der lyder således: "Ih Harre God, Hâns, i dætta vort huz, ed såra forrevved på gaulinj, inja på loftes der hopper en luz, dænj Harrens vælsajnada faulinj".

2572. Her er høet ved at blive "kjørt inj", det køres løst hjem på hestevognen og for at holde det på plads, bruger man en såkaldt ”læssestang”. Hø, havre og byg høstedes løst, kun rug og hvede blev bundet i neg. Man kunne også binde to reb horisontalt rundt om læsset. Det kaldte man "å vævla lassed". Pigen "trækker" koen hjem ad grusvejen.

3. Opslag Hestene

9838. Vandingsdamme som disse var meget vigtige i landbruget. Tidligere var det sådan, at de blev tømt hvert eller hvertandet år, og dyndet blev kørt på bygmarker som gødning. Og så var det jo i disse damme, at Grønbroget Tudse og Løvfrø ynglede.

9658. Hoppen som er tøjret, med det fine hvide føl, græsser i nærheden af en større gård på Østbornholm.

2770. Her bjerges grønt græs fra vejkanten til vinterfoder. Det har man gjort, hvor man kunne komme til det. Her er det far og søn, der har fået bjerget et pænt læs.

9659. Hestene vil godt klappes og de vil også godt have saftigt græs. Men den lille pige har plukket nogle hvide "hunjatjajs", blomstrende vild kørvel.  Hun har fået sin fine "dikkahaua" på, en slags baret eller baskerhue, der var børnemode på Bornholm omkring 1900. Og drengen i grøftekanten? Han gider ikke rigtig være med.

4. Køerne

9671. Det er godt nok en meget lille ”vauterhorra”, der er blevet sendt ud til koen i det vidunderlige forårslandskab oven over Listed ved Storehøj. Man kan trøste sig med, at der er en fotograf i nærheden!

2649. Her bliver koen malket, medens den lille pige, med katten i favnen, holder øje med, hvordan det foregår. Koen er af den ældre bornholmske, flerfarvede race, som efterhånden forsvandt, da man fik køer med en større mælkeydelse.

9670. Det er børnenes opgave at trække køerne hjem, når de skal malkes. Eller når de skal flyttes, for man kan se at køerne her er tøjrede. Det foregår selvfølgelig på bare fødder, så sparede man sit fodtøj, og det er jo forresten dejligt at gå barfodet omkring, når vejret er til det. Det ser ud som om vi er på Grisbys flade strandenge.

5. Fårene

9953. Fårene går og græsser i et dejligt landskab, meget tidligt på foråret. Lammene er kommet, men sneen ligger stadig højt i dynger. Vi er ved Vaseåens udløb, havværts strandvejen, med stengærderne til Listeds sydligste bebyggelse til venstre.

2566. Der var mange får på Bornholm i gammel tid. For uldens skyld. Tidligt på året - nogle steder endda to gange i løbet af året - blev fårene klippet. Så skulle ulden renses, kartes, spindes og tvindes, før man kunne strikke eller væve af den. Det var gerne de mindste børn, der havde til opgave at vogte fårene. De er tøjrede og skal flyttes. Vi er formentlig tæt på et fiskerleje.

2798. Ved Skovstien og Hammerslet i Svaneke. De to små "vâutehorra" kunne ganske sikkert synge vogtersangen: "Hâ driv jemm! Hâ driv jemm, så hâ driv jemm ... jemm te mo-er å få få-ra-milk å grød."

9839. Når klippekysterne på Valdemar Myhres tid var gnavet ned og befriet for den voldsomme vegetation, vi kender i dag, skyldes det bl.a. disse får – og også de mange geder, som især var småfolks husdyr. Vegetationen er bidt godt ned, men et par små enebærbuske har fået lov til at blive stående.

6. Gederne

0093. Som man ser er vi tæt ved kysten. Et sted på Østbornholm. En lille fattig ejendom, lerklinet, med ubehandlede trægavle, stråmåtter fæstnet til det nederste af gavlen for at skærme lerkliningen. Det er på sådan steder, gederne var en uundværlig del af den daglige husholdning, nøjsomme som de er, lette at passe og robuste - og så giver de god mælk og selvfølgelig også kød.

9932. Her blomstrer frugttæret i det dejlige forårsvejr. Idyllisk, men vi kan aflæse, at småkårsfolk, der boede i beskedne lerklinede og stråtækte hus med blyindfattede ruder, måtte søge livets udkomme på forskellig vis. "Væven" - det firkantede redskab" under tagskægget fortæller, at manden fiskede, medens konen har taget sin tørn med at passe geder, sørge for køkkenhave, frugttræer og humle. For at klare sig har ægteparret måtte gå på arbejde på gårdene for at tjene til en gris og noget brødkorn.Måske er vi i Ypnasted.

2608. Her er også en tøjret ged, der skal flyttes. Kvinden har en stor tøjrkølle med sig og drengene skal se hvordan det foregår, så de kan hjælpe til. Vi er i en lille græsningsløkke, omgivet af skov. Drengene synes vi, vi har set før, måske i området ved Baldershavn mellem Ypnasted og Randkløve.