Nyt - nyt om Valdemar Myhre - i Svaneke 1864-1916
Nyt - gammelt - i februar 2024
|
Jeg har mange sider med billeder - og tekst - om Myhre fx fiskerlejerne HER.
|
Foto Valdemar Myhre, Svaneke. Silden er ved at blive gjort klar til røgning i Gudhjem - nær Holkadalen.
Myhre har omhyggeligt arrangeret billedet med en strikkende kone, drengen med zinkspande og konerne, der så sirligt har arrangeret de små, bornholmske sild på kurven og bæringerne. O. 1905. Kabinetkort, fra Kongelige Biblioteks samlinger.
Billedet blev trykt som postkort i stort antal, både som fotokort og trykt af Frits Sørensen, Rønne.
Myhre har omhyggeligt arrangeret billedet med en strikkende kone, drengen med zinkspande og konerne, der så sirligt har arrangeret de små, bornholmske sild på kurven og bæringerne. O. 1905. Kabinetkort, fra Kongelige Biblioteks samlinger.
Billedet blev trykt som postkort i stort antal, både som fotokort og trykt af Frits Sørensen, Rønne.
SV0050 Foto Valdemar Myhre, Svaneke, landarbejderhus i Grisby syd for Svaneke - i snevejr. Billedet er formentlig fra Grisby, muligvis senere Rosa og Michael Misziuk´s hus (polske landarbejdere på Nørregård). Billedet tilhører Byforeningen Svanekes Venner.Kilde RODS.
Foto Valdemar Myhre, fotopostkort (solgt for ca. 700 kr. 2023), Stemplet V. Myhre, Svaneke, sendt 21.2.1908. (auktion nov. 23, stamps.dk)
Foto Valdemar Myhre, Svaneke, Stereobillede. Markedsdag i Svaneke med karrusel. Fra Byforeningen Svanekes Venners arkiv. Kilde RODS.
Foto Waldemar Myhre, Svaneke, omkring 1890. Jens Peter Lyster - Anie Myhres Far. Anine Margrethe Myhre. Anie Myhre - datter af Kapt. Myhre f. [1857] Jens Myhre søn af Kapt. Myhre. En ukendt. Kapt. C. Myhre, Billedet er taget ca. 1885 (Valdemar Myhre var først fotograf fra 1889). Foto tilhører Byforeningen Svanekes Venner.
En af mine fotovenner ovre, ihærdige Per Christiansen (minsamling.dk) har fundet et af Valdemar Myhres pragtfulde billeder i fotografens egen originale kontaktkopi. Det er fiskere, der piller sild ved "Slæbestedet" i havnen i Svaneke, silden "pilles idå". En tidlig sommermorgen på Svaneke Havn omkring århundredskiftet. Vi har bevaret glaspladen og kender også motivet som postkort, skrevet og sendt 1906. Men dette er flot kvalitet. Og et af hans altid værdsatte folkelivsbilleder.
|
Per Lindholm: Ja der er faktisk navne på lang de fleste: Forrest i midten piller min oldemor Ane Holm (født Madsen). Hun var med til at bygge Lindevej 3 i Svaneke i 1874. Oldemor var født i april 1845 og døde i 1929 på Svaneke Sygehus. Oldemor blev født og opvoksede på Krogegård i Østermarie - få hundrede meter fra Bølshavn.
|
Nyt i november 2022
Foto Valdemar Myhre, Svaneke. Et elegant ægtepar, fotograferet "i de bornholmske klipper" i fotografens atelier. 1890'erne, cdv, bagsidetryk. Samling avk.
Et af Valdemar Myhres fantastiske natur-stereobilleder, fra fiskerlejet Grisby syd for Svaneke. Samling Byforeningen Svaneks Venner.
Billedet her tilhører Byforeningen Svanekes Venner. Foto Valdemar Myhre, Svaneke. Huset med personerne er Lillegade 2 i Svaneke. 1890'erne. Det rundbuede tag rummede Svanekes første "redningsstation", ejendommen tilhørte købmand Edv. Petersen. Arkivet, Eigil, skriver: Man ser nemlig en del af "Pansertaget" set fra Lillegade. Det kælenavn / øgenavn havde bygningen med det halvrunde tagpaptag. Måske fordi det kunne ligne en politihjelm, som de så ud i gamle dage med "spyd"/spids i toppen - (skorstenen). "Pansertaget" var der, hvor købmand mm. Edv. Petersen havde Svaneke Redningsstation på sin grund. Bygningen er senere revet ned. I 1931 blev der for Redningsvæsenet bygget en selvstændig bygning nær Svaneke Havn.
Foto Valdemar Myhre, Svaneke. Det er postmester Schau med embedskasketten til venstre bag en kvinde med en hund. Men hvem er de øvrige? Hvor boede han? Billedet er taget mellem 1895 og 1904, hvor Schau gjorde tjeneste i Svaneke. Kabinetkort. Blank bagside. Samling Per Christiansen.
Fotopostkort. Jeg troede jeg efterhånden havde set alle de ældre billeder der findes på Bornholm af denne karat. Det bedste er, at det har jeg ikke!
Bagsidetekst: "Gammel Kone med Bilæggerovn ved [fiskerlejet] Bølshavn". Og man ser "sengehullet" (alkoven) i rummet til venstre. Bilæggerovnen af støbejern er svensk og fra 1600-tallet: forsiden med Syndefaldsmotivet: Eva plukker et æble af Kundskabens Træ. Adam kigger vist lidt forskrækket på hende. Hunden imellem dem symboliserer troskab. Motivet var populært, og det kan vel også tolkes på andre måder, end det præsten prædiker? |
Ovnen var støbt i 1600-tallet i Småland, måske på Huseby - eller et af de andre jernværker - og sejlet til Bornholm. Der har været relativt mange af dem. Oprindelig erhvervet af en velhavende gårdmand - ovnene var det mest kostbare i et bo - for så - når de blev umoderne - at blive erstattet af bedre ovne - og havne hos knap så velstående folk. Som her.
Fotografen kan kun have været Valdemar Myhre, Svaneke, også når det er fra Bølshavn, hvor Myhre ofte kom. Fotografisk postkort. Fra Nexø Museums samlinger v. Erik Gornitzka. Flere HER. Billedet er taget med kunstig belysning, magnesium. |
Foto, Valdemar Myhre, Svaneke, to ukendte polske piger. Fra Nexø Museums digitale samlinger ved Erik Gornitzka. 2015u39
|
Foto Valdemar Myhre, Svaneke. En lille - eller stor - klovn, fra byen længst mod øst. Fra "Skomager mm. Peter Christensen, Storegade 14 i Svaneke" - og han spillede også dilettantkomedie - fortæller man i Byforeningen Svanekes Venner, som ejer dette herlige fotografi.
|
Foto Valdemar Myhre (?), (Ikke signeret) Stereobillede. Svaneke Kirkes indre.
Nyt i august 2020
Foto Valdemar Myhre, Svaneke. Måske fra Listed (?). En kone rækker en dreng et par æbler. Et af Myhres omhyggeligt iscenesatte stereobilleder. (Jeg har ikke set motivet før!). Kilde RODS. Flere HER
Nyt i maj 2020
Foto Valdemar Myhre, Vigebakken i Svaneke - men huset til højre eksisterer ikke længere. Foto tilhører Kjeld Albrechtsen.
Nyt i april 2020
Husmandssted, måske på Østlandet. BM (13x18 glasplade 9016). BM. en hel - og en halv stereo affotograferet således. Glasnegativ på Bornholms Museum, Valdemar Myhre, Svaneke, ejendom på Listedkanten. Motivet kendes også som færdigmonteret stereobillede i Byforeningen Svanekes Venners eje.
Nyt i marts 2020
Glasnegativ i Bornholms Museums samlinger. Stubmøllen i Svaneke - med røde malkekøer. Fra museets negativsamling, uden oplysninger om fotograf.
Nyt i december 2019
Hellig Kvinde ved Listed, foto vist (?) /Valdemar Myhre. BM. Bornholms Museum har på et tidspunkt - vist i 1960'erne - modtaget en samling af Valdemar Myhres negativer, bl.a. stereobilleder og 13x18 glasnegativer som dette. Det tilskrives ham - med forbehold. Men den slags dejlige billeder tog Valdemar Myhre - og således var strækningen - en grusvej - mellem Bølshavn og Listed.
Nyt i juni 2019
Valdemar Myhre, 1864-1916: stubmøllen i Svaneke og telefontråde, o. 1900. Kopi 27,5 x 12,5 cm. Forstørrelse efter glasplade 13x18. Beskåret som "panoramabillede", som denne fotograf er kendt for. Privateje, den originale glasplade til højre i Svaneke Byforenings Arkiv.
Valdemar Myhre kredsede om Stubmøllen, et af hans foretrukne motiver.- Se HER. |
Nyt i maj 2019
Svaneke Havn o. 1900. "I højre side ved Dampskibskajen anes Østbornholmskes "HAMMERSHUS", der var i drift fra 1899 til 1929." Jeg går ud fra det er en skanning af et glasnegativ, og da der er enkelte uidentificerede glasnegativer af fotograf Valdemar Myhre, Svaneke, kunne det være ham - i Bornholms Museums negativsamling. 13x18 cm.
Nyt i februar 2019
To gruppe- familiebilleder, som tilhører Mette Vind, Svaneke. Til venstre: en stor optagelse, ca. 18x24 glasplade, beskåret og sat i passepartout. Det er pastor Janus Andreas Petersen, 1845-1916. Fotograferet her med alle børn. Yngste søn, Axel Rogert Petersen, var født 1889, så vi er lige i begyndelsen af 1890'erne. Foto Valdemar Myhre (Fortæller fotobaggrunden). Tilhører Mette Vind. Det ses også HER.
|
Til højre: Unge mennesker i Svaneke. Siddende til højre Eduard Dam, senere ejer af Buskegård i Østermarie og derefter af Carlsbergbryggeriernes og de foren. Bryggeriers Depot i Svaneke. Gift med Inge Augusta Petersen, 1886–1958, sygeplejerske, jordemoder i Svaneke. Foto Valdemar Myhre, tilhører Mette Vind. Det ligger også mellem andre kabinetkort, HER.
|
"Nyt" i november 2018
Foto Valdemar Myhre, "Kruzahuzed", Møllebakken 22, Svaneke. Kruzahuzed - Krusehuset. Det skal nu være madam Petersen med sin mand - oplysningerne stammer fra overlærer A.E. Kofoed, Svaneke. Et sirligt koloreret 8x8 dias. Kilde: bornholmskebilleder.dk.
Tre barneportrætter, visitykortfotografier. Kilde Mette Vind, 5. fotoalbum.
"Nyt" i oktober 2018
Lille ejendom ved Paradisbakkerne. Daglejerhus i udkanten af Paradisbakkerne ved Paradisgård. Det oplyses på bagsiden af billedet, at "Laurits og Julie har boet der indtil 1910". Myhre ? Foto tilhører Bornholms Museum. Bornholm, Øster Herred, Ibsker Sogn, 33 Slgd. Pc., FT-1901:
Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested: Laurits Peter Kofoed 18640411 G Husfader Arbejdsmand Ibsker Sogn.
Julie Karoline Katrine Kofoed 18631115 G Husmoder Ibsker Sogn. Agnes Albine Kofoed 18881217 U Barn Ibsker Sogn. Anne Margrethe Kofoed 18900527 U Barn Ibsker Sogn. Jenny Jakobbine Kofoed 18920619 U Barn Ibsker Sogn. Harala Kofoed 19000503 U Barn Ibsker Sogn.
Fotografisk postkort.
Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested: Laurits Peter Kofoed 18640411 G Husfader Arbejdsmand Ibsker Sogn.
Julie Karoline Katrine Kofoed 18631115 G Husmoder Ibsker Sogn. Agnes Albine Kofoed 18881217 U Barn Ibsker Sogn. Anne Margrethe Kofoed 18900527 U Barn Ibsker Sogn. Jenny Jakobbine Kofoed 18920619 U Barn Ibsker Sogn. Harala Kofoed 19000503 U Barn Ibsker Sogn.
Fotografisk postkort.
"Nyt" i februar 2018
Hasle Lokalarkiv har dette dejlige fotografiske postkort i samlingen. Der står ingen steder, at Valdemar Myhre er fotografen, men det kan vist næppe være anderledes. Det opstillede, instruerede motiv - som rummer er lang fortælling - var han mester for, både fordi han havde evnen og fordi han udnyttede den i sit arbejde som teaterinstruktør og skuespiller i Svaneke. Jeg er ikke i tvivl om, at kvinden er gået ud til lågen, fordi posten lige er kommet forbi med et brev. Han skulle skynde sig videre, for han vidste godt, at det var et brev fra sønnen i Amerika, og det skulle moderen have ro til at læse med det samme. Næste gang posten kommer forbi får han et tår kaffe - og så får han at vide, hvordan det går drengen i det fjerne. Postkortet sendt 1912.
"Nyt" - i november 2017:
Valdemar Myhres fine fotografi af Listedgård. Gården blev overtaget af A.P. Hansens søn, Th. Hansen. Han sidder til venstre i lyst tøj, og hans kone, Louise Hansen står og skænker kaffe til gæsterne. Louise Hansen var søster til fotografen, Valdemar Myhre. Samtlige billeder tilhører familien. Billedet er benyttet i artiklen "Listedkongen" af Peter Aakjær og Mette Harild, Bornholmske Samlinger 2017. Se flere billeder af Listedgård HER:
"Nyt" i oktober 2017
Et af fotograf Valdemar Myhres dejlige billeder, tøjvask. O. 1905-1910. Ib Hansen Møller fortæller: Det er min bedstemor Frederikke Karoline Møller, f. Frederiksen, f. 19-5-1874 Østermarie, med sine børn: I vandet, min far Karl Møller, pigen på klipperne: faster Sabine Jensen (oldemor til forfatter/journalist Erik Jensen). Drengen på klippen: onkel Hans Kristian Møller. Billedet er taget i Listed udfor “Høl”. Se også billedet HER.
I HV Jørgensens arkiv var en samling dias til et foredrag om fotografen Valdemar Myhre, som HV må have haft på repertoiret. Det var alle kendte motiver - på nær dette. Det er et 24x36 dias der er scannet. HV Jørgensen tekstede samtlige billeder i "Bedstefars Bornholm" (fem hæfter) og specielt er hans tekster til Myhres billeder rigtig gode - der var han på hjemmebane. HV var født ved Randkløve. BØA 2014-27.
I HV Jørgensens arkiv var en samling dias til et foredrag om fotografen Valdemar Myhre, som HV må have haft på repertoiret. Det var alle kendte motiver - på nær dette. Det er et 24x36 dias der er scannet. HV Jørgensen tekstede samtlige billeder i "Bedstefars Bornholm" (fem hæfter) og specielt er hans tekster til Myhres billeder rigtig gode - der var han på hjemmebane. HV var født ved Randkløve. BØA 2014-27.
"Nyt" i september 2017
Svaneke Arkiv har modtaget et billede, fotograferet af Valdemar Myhre, og godt nok "socialrealisme", der vil noget. Der er tekst bag på billedet: "Syd for Iseregaard, Østermarie, ved Lyrsby. Her boede Trine Munk indtil hun kom på fattighuset, der lå nede ved Broager, Østermarie. Da var huset ved at falde ned over Trine Munk." Svaneke Arkiv.
Mange enlige ældre, mænd som kvinder, har måttet hutle sig igennem deres alderdom på denne måde. Det er hjerteskærende at tænke på. Vi har sikkert alle forfædre, der har haft det sådan.
Den første danske lov om alderdomsunderstøttelse til værdigt trængende blev vedtaget i 1891, trangen måtte ikke være selvforskyldt osv. I 1922 kom der en aldersrente, som var knap så ydmygende at modtage. Først fra 1957 kom folkepensionen. (Gyldendals store danske). Søren Lindgaard har scannet det og gjort mig opmærksom på det. Tak.
Mange enlige ældre, mænd som kvinder, har måttet hutle sig igennem deres alderdom på denne måde. Det er hjerteskærende at tænke på. Vi har sikkert alle forfædre, der har haft det sådan.
Den første danske lov om alderdomsunderstøttelse til værdigt trængende blev vedtaget i 1891, trangen måtte ikke være selvforskyldt osv. I 1922 kom der en aldersrente, som var knap så ydmygende at modtage. Først fra 1957 kom folkepensionen. (Gyldendals store danske). Søren Lindgaard har scannet det og gjort mig opmærksom på det. Tak.
Stereoskopbillede, Valdemar Myhre, Hundsemyr. Haubergs Samling, Nationalmuseet. Fire stereoskopbilleder er dukket op i Peter haubergs samling fra Nationalmuseet. Se alle fire HER.
"Nyt" i juni 2017
Postkortet er trykt af Frits Sørensens Boghandel i Rønne, og uden al tvivl efter fotografi af Valdemar Myhre. Jeg tror endda det kan være hans to døtre til højre. Postkortet er som man ser håndkoloreret. Valdemar Myhre forevigede dette motiv med postvognen ved det, indtil 1908, kun en etage høje posthus i Svaneke flere gange, også som stereoskopbillede.
"Nyt" i april 2017
Svaneke Havn o. 1900. Foto Valdemar Myhre, neg. 9x12 5096 på BM. Negativet må være indleveret til Bornholms Museum sammen med andre af Myhres negativer fra Gudhjem Museum. Tilbage i 1960'erne.
"Nyt" i marts 2017
Opdagede denne fine lille skildring af et gammelt hus i Randkløve, et 9x12 cm glasnegativ, nr. 628 på Bornholms Museum. I ældre tid havde selv meget små ejendomme bageovne, som af pladshensyn stak ud af længen med en overdækning. Fotograf Valdemar Myhre fra Svaneke har på andre billeder fra dette sted med stor sans for de gode folkelivsbilleder ladet nogle børn stille op til sangleje foran denne bolig. Den lå på nordsiden af Ypnasted, ovenfor Randkløveskåret. Foto o. 1900. Byforeningen Svanekes Venner har flere billeder fra dette sted, se HER.
Februar 2017
Bornholms Ø-Arkiv har modtaget en samling portrætter, der har været sat ind i en album. De kommer fra Allinge, og der er mange portrætter af fotografer fra Allinge: Kjøller, H.P. Jacobsen, Ad. Petersen, m.fl. Men også en stor samling af Valdemar Myhres billeder. De tre her er fra venstre fotografens svoger, Kofoed, fra Svanemøllen i Svaneke. Den dejligste lille hund på sin piedestal. Og en ung cyklist med en af Myhres fine baggrunde, klipper ved Svaneke.
Se samlingen af Myhrebilleder fra Allinge-albummet HER.
Se samlingen af Myhrebilleder fra Allinge-albummet HER.
"Nyt" i december 2016
Min fotoven, Per Christiansen, har fundet endnu et flot Valdemar Myhre billede fra 1890'erne - ovre! Jeg tænker vi kan finde ud af hvem det er? En af købmandsfamilierne i Svaneke?
Er det postmester Schau til højre? Ja, det er det, men hvem er de øvrige? Jens Riis Jørgensen: Da Sønderho i 1887 blev regnskabsførende postekspedition, ansattes Carl Bruun Schau, født 21. September 1859 i København, som postekspeditør og telegrafbestyrer. Han blev 1. oktober 1894 forflyttet som postmester til Svaneke. |
Billedet er taget mellem 1895 og 1904. Postmesteren var blevet gift i 1889 i en alder af 30 år. Her er han nok omkring 40 år gammel. Se folketælling i 1901. Den 30. juni 1909 blev Carl Bruun Schau postmester i Præstø, hvor han var fire år. Han kom Danmark rundt, kan vi sige. Til alle hjørnerne. Fanø, Svaneke, Præstø. Hjørring m.v., og han var født i København 1859. Fem år efter mistede han sin far ved Dybbøl. Han giftede sig 14. sept. 1901 i Ips Kirke med Elsebeth Marie Bohn Kofoed, der blev født 12 januar 1872 i Østermarie. Måske er billedet taget inden.
|
På Svaneke Byforenings sommermøde, mandag 25. juli præsenteredes en lille samling "nye" Myhrebilleder, som var dukket op for få måneder siden!! Søren Lindgaard havde scannet og bearbejdet de nyfundne glasplader og fortalte om fundet. Efterfølgende har jeg fået lov til at publicere fundet. Se mere HER.
Billedet herover er et ud af 62, som i begyndelsen af 2016 dukkede op i en ejendom i Østergade i Svaneke, som Myhre-familien ejede i nogle årtier fra 1915. For en del år siden fandt man endnu flere glasplader i dette hus, som de sidst fundne gemt under gulve i huset. Hvorfor de er endt således, får vi aldrig at vide. De sidste plader var ikke i så god stand, flere var knækkede. Enkelte af billederne genkender vi, de er bevaret som fotografiske postkort. Her er det et karakteristisk Myhre-billede, opstillet og arrangeret ned til mindste detalje, som han plejede: tøjskylning i Hjortehavn ved Grisby. Vi kender et par andre optagelser af samme situation, men dette billede er bare flot! Se dem HER.
Dette er Gaden i Aarsdale. Bygningen til venstre har adresse: Laksegade 2 i Aarsdale. Et billede af Gaden fra o. 1906, indes i registranten. "Historiske huse i Aarsdale", fra 1980. Kontaktkopi af glasplade 13x18 cm. Ukendt fotograf. Fremstillet af Fotohjørnet i Nexø. Fundet i genbrugsforretning i Nexø.
Der er tegl på det fine bindingsværkshus og vinterdøre som i Svaneke. Det ligner en af Valdemar Myhres glasplader, men vi kender den ikke. Er der nogen, der har glasplader som denne liggende i gemmerne? Se mere om dette fotografi HER.
Der er tegl på det fine bindingsværkshus og vinterdøre som i Svaneke. Det ligner en af Valdemar Myhres glasplader, men vi kender den ikke. Er der nogen, der har glasplader som denne liggende i gemmerne? Se mere om dette fotografi HER.
April 2016
Stereoskopglasplade af Valdemar Myhre. Fotografen har foreviget folk i Holkadalen i Gudhjem. Samme sted har han optaget en 13x18 glasplade, som er trykt som et meget kendt postkort af Frits Sørensens Boghandel i Rønne. Se HER.
Sept. 2015. Valdemar Myhre er en af mine favoritfotografer. Han var så enestående dygtig til at fange de over 100 år gamle bornholmske landskaber og livet i byer og fiskerlejer. Til næste år er det 100 år siden han døde. Byforeningen i Svaneke har gjort en stor indsats for at bestemme hans mange motiver, men der er stadig noget at gøre. Jeg har fået lov til at scanne det fine fotografiske postkort med motiv fra Pilevang i Ibsker. Det står bag på kortet, hvor der også står, at det er Hansigne ved sit hjem. Foto Valdemar Myhre. Tilhører Mogens Kofoed, Svaneke. Se det originale glasnegativ med - næsten - samme motiv, som altså først nu er blevet bestemt HER.
Har netop fået en ny version af dette vidunderlige fotografi fra Ypnasted. Beskåret lidt anderledes, så der nu er kommet en flok får med i billedet til højre - foruden hønsene midt i billedet. Man ser vejen mod Bølshavn og Svaneke midt i billedet. Huset til højre må være Lisehus, huset til venstre (fru Webers) Eskilds og Mettes, yderst til venstre i baggrunden med en skorsten er vores hus. Flemming Larsens og Kofoeds hus er også med. Men Ypnastedbeboerene boede i et næsten vejløst fiskerleje. Der må dog også have været samme vej som nu, til Østermarie Kirke og Østre Skole, hvor børnene gik. Se billederne HER.
Sommer 2015 (er dette billede dukket op)
Et meget smukt fotografi af Svaneke Kirke o. 1900. I "vintertøj". Af Svanekes fotograf Valdemar Myhre. Det er en kontaktkopi af en glasplade 13x18 og skåret til. Glaspladen er bevaret. Bemærk at kirken var hvidkalket dengang og kun tårnets bindingsværksparti var rødkalket. I dag er hele kirken kalket rød. Valdemar Myhre ligger begravet ved stengærdet ud til marken til højre i billedet. Gravstedet findes stadig. ES.
Marts 2015: nogle postkort fra gemmerne:
Valdemar Myhre, badende piger i Høl i Listed. Fotografisk postkort sendt 4.juni 1909, fotograferet formentlig i 1908.
Vi har oplysninger om pigerne fra Byforeningen Svanekes arkiv: fra venstre er det Karoline Pedersen. Nr. 3 fra venstre er Birgitte Mogensen, Vigenshøj, Møllebakken i Svaneke. Karoline Pedersen blev senere gift med Thorvald Jensen, Kirkevangen, Svaneke. (Myhre neg. no. 0125).
(Oplysningerne er siden præciseret af børnebørn af Karoline Pedersen). Se også aftryk af den originale glasplade HER. (Byforeningens samling).
Vi har oplysninger om pigerne fra Byforeningen Svanekes arkiv: fra venstre er det Karoline Pedersen. Nr. 3 fra venstre er Birgitte Mogensen, Vigenshøj, Møllebakken i Svaneke. Karoline Pedersen blev senere gift med Thorvald Jensen, Kirkevangen, Svaneke. (Myhre neg. no. 0125).
(Oplysningerne er siden præciseret af børnebørn af Karoline Pedersen). Se også aftryk af den originale glasplade HER. (Byforeningens samling).
Valdemar Myhre, "Skumring" Grisby og "Silden tilberedes" Aarsdale. To postkort fra Frits Sørensens Boghandel. Eneret 633 og 699. 1910erne. Der er mange af disse postkort i omløb - de blev trykt også længe efter Valdemar Myhres død i 1916. Vi har ikke glaspladerne bevaret til disse motiver, men Firits Sørensens forlæg til postkortet fra Grisby findes HER.
Februar 2015: en nyfundet glasplade af Valdemar Myhre, motiv fra Christiansø.
Her er et udsnit af en nyopdukket Valdemar Myhre glasplade, udsnit af et stereoskopfotografi, det er Christiansø i begyndelsen af 1890erne. Med Lilletårn på Frederiksø i baggrunden og ellers vasketøj til tørre. Meget flot skarphed, man kan næsten tælle knapperne i de strikkede, uldne, langærmede undertrøjer.
Pladen har desværre måttet slippe det ene hjørne - i sit 125 år lange liv. Det var trods alt billigt sluppet. Kvaliteten er høj!
Det originale stereoskopfotografi er bevaret i familien Myhres ejendom. Det optiske der sker, når man skal opleve stereoeffekten er, at man tager et fotografi med et kamera med to linser, der har samme afstand, som vore øjne.
Så fremstiller fotografen en kontaktkopi af glasnegativet, skærer de to billeder fra hinanden, klipper dem til og placerer dem modsat på den tilpassede papskive, vi ser her. Dvs. af den del af glasnegativer, der er knækket nu er billedet til højre. Det ser man tydeligt i nederste højre hjørne. Man ser også tydeligt, at det er to tilklippede kontaktkopier, der er limet på kortonnet. Og så skal billedet selvfølgelig opleves i en stereobetragter. |
Nogle nyfundne Myhre-billeder fra lektor Th. Linds samling på Bornholms Ø-arkiv
Fotograf Valdemar Myhre - tænk hvad han har taget af billeder! Jeg fandt en lille samling i dag (jan. 2015) i Th. Linds samling på Ø-arkivet i Rønne. Borgerskolen i Svaneke - man aner den lige netop til venstre bag stengærdet. Gaden i midten er Madvigsgade, som fører op til Rådhuset. Til højre, over gærdet, er det Madvigsgade 4, som findes endnu, men hvor det store frugttræ (?) stod, blev i 1896 opført en stor forretnings- og boligejendom. Stengærderne er selvfølgelig også væk for længst. Billedet er altså fotograferet mellem ca. 1890 og 1895. Museumsformand og lektor Th. Lind var født i Svaneke. Han satte Myhres billeder meget højt og har en stor del af æren for, at han fotografier er sikrede for eftertiden.
Det lille kort herover er med guldtryk og et få cm stort billede af
bølgebrydningen ved havnen i Svaneke. Dateret 1894. Ikke meget større end et almindeligt visitkort og benyttet som sådan. |
Valdemar Myhre to mange billeder efter en voldsom stormflod natten mellem 30. og 31. december 1904. Her ser vi havnen med træskibene med tilisede takkelager. Der ligger et kæntret skib midt i havnen. Det er et fotografisk postkort, sendt 1905.
|
Sådan kom turisterne til Bornholm og sådan sejlede de fra havn til havn. Med Østbornholmskes små dampskibe. Her er det S/S Davidsen, der med imponerende sort røg står stolt ud af Svaneke Havn. Den gang symboliserede den vældige røg aktivitet og foretagsomhed - den kunne også blive hjulpet med lidt retouche. I dag siger vi puh-ha! Sådan sejlede Valdemar Myhre også selv afsted, når han skulle fotografere fx i Gudhjem eller på Hammeren. Med sin cykel og alt sit fotoudstyr. Og de tunge glasplader.
Heldigvis stoppede Valdemar Myhre flere gange op i Gudhjem - og det er ham, der har taget de allerbedste billeder af byen, som den var en gang, før velstand, turisme og overtolkede holdninger til bygningsbevaring tog fart og ødelagde det lille fiskerleje.
Turisterne var fotografens gode kunder og de ville gerne købe postkort af øens mange seværdigheder. Så Myhre var også på ture til Paradisbakkerne ved Nexø og så langt væk som Dueodde, hvor han både forevigede klitterne og selvfølgelig det flotte fyrtårn. Kortet er sendt i 1909.
|
Dette er et meget karakteristik Myhre-motiv, brændingen på klipperne ved havnen i Svaneke. Han har elsket dette motiv - der er mange billeder af det. Det er en af hans sene optagelser, billedet er sendt 1912 - og Valdemar Myhre døde i 1916.
|
Endnu en gang et af Valdemar Myhres pragtfulde billeder, som vi ikke lige kendte til, da vi arbejdede med bogen om fotografen. Listedgård set fra klipperne, Gule Hald, ud for kysten, et af Myhres tidlige billeder fra først i 1890erne. Vi har fået lov til at scanne og bruge billedet af tidligere ejere af Listedgård.
Listedgård var dengang ejet af Valdemar Myhres søster Louise, gift. Hansen. Broderen har selvfølgelig sørget for, at hun fik et godt billede af ejendommen.
Listedgård, 1890erne. Foto tilhører Hanne Hjorth Pedersen, Svaneke.
Det sidder stadig i den ramme, det blev sat i, da det blev erhvervet i 1890erne.
Se flere billeder fra Listedgård HER
Det var Valdemar Myhres søster Louise, der boede på Listedgård. Hun var gift med Peter Theodor Hansen, der havde arvet gården efter sin far. De havde gården fra 1889 til 1914. Vi mener, at det er Louise, der er fotograferet i en af gårdens stuer. Ægteparret havde stor interesse for antikviteter som man ser.
Listedgård var dengang ejet af Valdemar Myhres søster Louise, gift. Hansen. Broderen har selvfølgelig sørget for, at hun fik et godt billede af ejendommen.
Listedgård, 1890erne. Foto tilhører Hanne Hjorth Pedersen, Svaneke.
Det sidder stadig i den ramme, det blev sat i, da det blev erhvervet i 1890erne.
Se flere billeder fra Listedgård HER
Det var Valdemar Myhres søster Louise, der boede på Listedgård. Hun var gift med Peter Theodor Hansen, der havde arvet gården efter sin far. De havde gården fra 1889 til 1914. Vi mener, at det er Louise, der er fotograferet i en af gårdens stuer. Ægteparret havde stor interesse for antikviteter som man ser.
Anmeldelser af Myhre-bogen:
Anmeldelse i Historie Online november 2014: (Se også HER)
BogFeature Valdemar Myhre 1864-1916 - Fotograf i Svaneke Af Lene Tranberg, cand. mag. og adjunkt, handelsgymnasiet. Røgede sild på række, Krølle-Bølle Is og sol over Gudhjem. Sådan er mange danskeres lidt unuancerede, turistklicheagtige opfattelse af Bornholm i dag. Men hvordan så Bornholm og bornholmerne egentlig ud for godt 100 år siden – dengang Bornholm stadig var et forholdsvist fattigt landbrugs- og fiskerisamfund, og turismen kun var i sin spæde opstart? Det får man en nogenlunde god fornemmelse af, når man læser den store, flotte og velskrevne fotobog ”Valdemar Myhre 1864-1916. Fotograf i Svaneke”, der er udgivet af Byforeningen Svanekes Venner, og som skildrer den talentfulde og produktive fotograf Valdemar Myhre og 500 af hans fotografier. Fotobogen er udarbejdet af en lille arbejdsgruppe, som bestod af Flemming Larsen, Søren Lindgaard, Ann Vibeke Knudsen, Finn Hansen, Niels-Holger Larsen og Niels Sivebæk, der i to år har samlet, udvalgt og formidlet Valdemar Myhres produktion, liv og samtid. I fotografiets ungdom og turismens barndom virkede Valdemar Myhre i den østbornholmske havneby Svaneke fra 1889 til sin død i 1916. Han fremstillede portrætfotografier af de lokale, forevigede øens natur og befolkning i deres omgivelser og forskellige gøremål og producerede prospekter, postkort og stereoskopbilleder af de bornholmske seværdigheder og beboere til turisterne. Myhre var en af sin tids dygtigste fotografer, og han er i eftertiden blevet kendt for sin særlige evne til at iscenesætte fortællinger og fange og fastholde skønheden og stemningen i en situation eller på et sted. Som bogens forfattere pointerer, skal hans fotografier derfor ikke blot forstås som håndværksmæssige produkter, men snarere som kunst, og derfor søger fotobogen også at formidle ham som kunstner. Forfatterne har derfor også valgt at tekste bogen på både engelsk og dansk, så den også er tilgængelig for et internationalt publikum. Det skal pointeres, at Valdemar Myhres fotografier ikke helt skildrede det østbornholmske samfund som det reelt var i 1900-tallets første årtier. Det skyldtes dels, at han bevidst søgte at iscenesætte og fortælle historier gennem sine fotografier af folkelivet, børnene, byerne og landskabet. Dels skyldtes det, at han, i overensstemmelse med den gamle romantiske tidsånd, ville skildre det østbornholmske landbrugs- og fiskerisamfund som en gammeldags statisk og idylliseret verden, hvor solen altid skinnede, lokalbefolkningen levede i harmoni med naturen, og hvor tegnene på samfundets naturlige vækst og begyndende modernisering er søgt udeladt eller nedtonet. Her spores endnu ingen trang til at sætte samtidens levevilkår eller normer til debat. Men trods det giver mange af Myhres fotografier alligevel et indtryk af, hvordan de forskellige steder, landskaber, byer, havne, bygninger, veje og ikke mindst personer så ud dengang, og ikke mindst af, hvordan de lokale østbornholmere levede deres liv på det helt nære plan. Og den egenskab formår fotobogens formidling af fotografierne at understrege rigtig fint vha. bogens opbygning og tekster. Bogen er således opdelt i otte kapitler, og de første to kapitler er egentlige historiske fremstillinger, der vha. brødtekst og illustrationer med billedtekster skildrer Myhre og hans samtid. Første kapitel omhandler Valdemar Myhres historie i form af hans tilværelse som maler og fotograf i Svaneke, Svaneke på Valdemar Myhres tid samt teatret i Svaneke, hvor Myhre var aktiv som amatørskuespiller og instruktør, mens andet kapitel skildrer fotografiets historie siden 1839, dets historie i Danmark og på Bornholm specifikt og den datidige udvikling inden for genrerne portræt-, børne- og gruppefotografiet, prospektet, stereoskopbillederne samt postkortet. De seks efterfølgende kapitler er tematiske skildringer af Myhres fotografier, hvor billedteksterne alene sætter motiverne i en lokalhistorisk kontekst. Det tredje og fjerde kapitel fremstiller således henholdsvis Svaneke og de store fiskelejer Listed og Aarsdale, mens det femte og det sjette kapitel omhandler fotografierne af de små fiskelejer og forskellige steder, der allerede dengang opfattedes som turistmål. Endelig viser og behandler bogens sidste to kapitler Myhres fotografier af folkelivet og børnene. På baggrund af alt dette må fotobogen ”Valdemar Myhre 1864-1916. Fotograf i Svaneke” siges at være en gennemarbejdet og historiskfagligt set god fremstilling af Valdemar Myhre som lokal borger og kunstner og dennes værker. Den formår at sætte Myhres person, virke og fotografier ind i en både lokalhistorisk og fotografisk historisk kontekst, og det gør bogen relevant for dem, der ønsker at få udvidet og nuanceret deres viden om enten Bornholms lokalhistorie eller fotografisk kunst og dets historie. Siden er oprettet 26-11-2014 |
Fra Dansk Fotohistorisk Selskabs Tidsskrift: Objektiv:
Anmeldelse af Myhre-bogen i Objektiv nr. 143, december 2014. Tidsskrift for Dansk Fotohistorisk Selskab.
Lektørudtalelse DBK - Dansk Bog Distribution: |
Et af Valdemar Myhres pragtfulde portrætter, af læge Gudmundsson, Svaneke.
Man fornemmer, at der har været god kontakt mellem fotograf og kunde.
Dette er blot en affotografering, originalen tilhører H.C. Holm, Horsens.
Der kommer jævnt hen ad vejen især, selvfølgelig, nye portrætter til Bornholms Ø-arkiv af Valdemar Myhre. Mere sjældent nogle af hans topografiske billeder, dem passer folk godt på.
Skolebilleder, som der kommer og er mange af - der har folk gerne klippet kartonnet til, så man ikke kan se, hvem fotografen er. Det er der nok ingen, der gør mere.
Gudni Gudmundsson var praktiserende læge i Svaneke 1883-1908. Han var gift med Louise Rasmine Caroline f. Holm.
Fra HV Jørgensens arkiv,
2014-27.
Man fornemmer, at der har været god kontakt mellem fotograf og kunde.
Dette er blot en affotografering, originalen tilhører H.C. Holm, Horsens.
Der kommer jævnt hen ad vejen især, selvfølgelig, nye portrætter til Bornholms Ø-arkiv af Valdemar Myhre. Mere sjældent nogle af hans topografiske billeder, dem passer folk godt på.
Skolebilleder, som der kommer og er mange af - der har folk gerne klippet kartonnet til, så man ikke kan se, hvem fotografen er. Det er der nok ingen, der gør mere.
Gudni Gudmundsson var praktiserende læge i Svaneke 1883-1908. Han var gift med Louise Rasmine Caroline f. Holm.
Fra HV Jørgensens arkiv,
2014-27.
Et af Valdemar Myhres skolebilleder:
Ibsker Søndre Skole 1900 (Omtale i Østbornholmeren 12.1.1983). Foto Valdemar Myhre. I 2914-2015 arbejder vi i Historiske Samfund på en publikation om de bornholmske folkeskoler. Det bliver et temabind i skriftrækken, Bornholmske Samlinger, i 2015. Forskellige forfattere fortæller om forskellige emner, redaktørens opgave er billedsiden. De ældre billeder, man hyppigst finder er skolebilleder, der er rigtig mange af dem. Mange aner vi ikke så meget om - klokken har for de ældres vedkommende (før Anden Verdenskrig) slået 12 for længst. Men vi forsøger at skaffe så mange oplysninger sammen som muligt - og heldigvis er der skrevet lidt på nogle af billederne. Måske vil et opslag i avisen give gode oplysninger. |
Se mere, fx om skolebørn i Ibsker HER.
Man kan da ikke andet end glæde sig over sådan nogle rosende ord. Oktober 2014.
Valdemar Myhre er Bornholms bedste børnefotograf.
Der var ingen af de andre fotografer, der havde den evne til at få børnene til at slappe af i atelieret og optræde naturligt og gerne med smil på læberne. Dette kabinetfoto er fra "Frk. Nolls arkiv" på Ø-arkivet. Det blev sendt til Bornholms Museum i 1964 fra Assens. Frk. Noll, var muligvis Margrethe Noll, og hendes mor (?) hed Magrethe Julie Emilie Christine, f. o. 1859 I Ibsker, gift med tømrermester Noll i Assens. (Folketælling 1890). Se flere portrætter fra frk. Nolls arkiv HER. |
Valdemar Myhre. Ældre kopi af glasplade, benyttet til udarbejdelsen af Bedstefars Bornholm, 1-5, 1973-1983, forside på bind 5. Bøgerne er tekstet af major H.V. Jørgensen og han benyttede sig flittigt af Valdemar Myhres fotografier. Holger Valdemar Jørgensen var vokset op på en ejendom i Randkløve og han kendte den egn, Valdemar Myhre elskede at fotografere, som sin egen bukselomme.
|
Det er fisker August Beyer i Aarsdale på vej til havnen.
Bent Sonne Jacobsen (tidligere chef for Museet i Nexø) har den 27. september 1993 sendt Byforeningen Svanekes Venner et brev med oplysninger fra Ellen Hansen, Nexø, som er datter af Magdalene M.H. Jacobsen og søster til Jens M. A, Jacobsen (kvinden og drengen på billedet). "Magdalena Marie Hansigne Jacobsen - født Christiansen i Rønne - den 23. november 1883. Død 17. maj 1946 i Aarsdale. Fisker Jens Michael Ansgar Jacobsen - født den 28. juni 1906 i Aarsdale. Død 21. marts 1971. Manden er fisker August Beyer, Ellen Hansen." Billedet må således være et af de sidste Valdemar Myhre tog, inden han blev syg og døde i 1916. |
Fund i magasinerne, Bornholms Museum, september 2014
Valdemar Myhre stikker os blår i øjnene - "blårspindersken". Delikat håndkoloreret. BM 2520x12, Colbergs Boghandel. 11x14,4 cm. Bornholms Museum overtog for en del år siden boghandler og forlægger "Colbergs Boghandels" fotoarkiv. Det rummer forlæg til mange - om ikke alle - de postkort, boghandlen har udgivet - siden man begyndte at udgive postkort o. 1900. Dette lille kort her er ikke et postkort. Det er formentlig tænkt som et af firmaets lykønskningskort. Fotografiet er 7x9,8 cm, trykt i s/h - og altså hånddekoreret, ganske fint og kun på kvinden og busken bag hende. Glaspladen er ikke bevaret og selv om vi kender motivet er det ikke et af de mest benyttede. En "erfaren" spinderske (som webredaktøren!) kan straks se, at her har teaterinstruktør Valdemar Myhre været på spil. Han har fundet den flotte "blårtyv" frem, det er det redskab, der er sat på rokken og hvori han har anbragt noget uld. Sådan kan man ikke spinde og tenen er da også stort set tom. Men flot ser det ud på billedet - og hvem vidste lige noget om det. Og gjorde det så noget? Blårtyven blev benyttet, når man spandt det grove blår - som er affaldet fra tilberedningen af den fine hørtråd. Blår blev brugt til sække og grove lærreder fx til lagner, arbejdsskjorter og lign. Man bruger udtrykket "stikke en blår i øjnene" dvs. narre en person, og det er jo det Valdemar Myhre i al uskyldighed har gjort med dette billede. Se HER |
Nyt - gammelt - fotografi af Valdemar Myhre, juli 2014
En af skolerne i Svaneke eller en af nabokommunerne? Vi må være tilbage i 1890erne. Det er et usædvanligt skolebillede og en oplevelse at "gå tæt" på de mange børn, der har fået deres pæne tøj på, fordi de skulle fotograferes. Billedet kommer fra en samling skolebilleder, der har tilhørt Fridlev Skovmand, hvis far, Christen Hansen Skovmand, var "almueskolelærer" i Østermarie Nordre Skole fra 1861 til 1896. Hvem der blev lærer efter ham ved jeg ikke pt. Selv blev Fridlev Skovmand lærer ved Borgerskolen i Rønne fra 1902 - og gik først af i 1938. Men Myhre-billedet? Mon nogen kan sige noget om det? Hvor er det fx fotograferet? Jeg har aldrig før set en fotograf "slæbe" ungerne med ud i en skov for at blive fotograferet. Se det i stor størrelse HER. |
En bog om fotografen Valdemar Myhre
Fotografen Valdemar Myhre holdt meget af at fotografere den østbornholmske natur når "Hunjatjajsen" (den vilde kørvel) blomstrede. Derfor er bogen fotograferet på et stengærde på Østbornholm med "Hunjatjajs". Den blomstrer omkring 1. juni, hvor den bornholmske natur er smukkere end man kan forstille sig det!
Bogen om Valdemar Myhre udkom på fotografens 150 års fødselsdag, 27. maj 2014. Fra 7. juni til medio september vises på - GUDHJEM MUSEUM -en udstilling med et udvalg af fotografens bedste billeder, fremstillet analogt - dvs. i mørkekammeret, som Myhre selv ville have gjort det - af Søren Lindgaard. Bogen om Myhre kan selvfølgelig købes på Gudhjem Museum.
Bogen om Valdemar Myhre udkom på fotografens 150 års fødselsdag, 27. maj 2014. Fra 7. juni til medio september vises på - GUDHJEM MUSEUM -en udstilling med et udvalg af fotografens bedste billeder, fremstillet analogt - dvs. i mørkekammeret, som Myhre selv ville have gjort det - af Søren Lindgaard. Bogen om Myhre kan selvfølgelig købes på Gudhjem Museum.
Fotograf Myhre - en gudsbenådet billedfortæller
Tirsdag 27. maj 2014 ville en af - ikke kun Bornholms men også - Danmarks bedste fotografer være fyldt 150 år. Valdemar Myhre var født i Svaneke i 1864, han lærte malerhåndværket af sin far og uddannede sig siden som fotograf. Han levede hele sit liv i Svaneke, blev gift med en svanekepige og fik tre døtre. Han må have haft tre store passioner. Den ene var hans lille familie, udtrykt ved de smukkeste og kærligste portrætter af hustru og døtre. De to andre passioner var fotografiet og dilettantteatret i Svaneke. Han var amatørskuespiller, instruktør, sminkør, teatermaler og sanger. Og altså en gudsbenådet fotograf. For at forstå hans virke og evne som fotograf, må man kende til hans talent for skuespilkunstens mange facetter. Myhre havde en ganske særlig evne til at iscenesætte, fortælle en historie gennem sit billede, hvad enten det var et af folkelivsbillederne, barnebillederne – som måske var hans største styrke - eller hans by-, landskabs- og ikke mindst naturskildringer. Det er billedernes skønhed og fortælling der fanger os, når vi betragter Valdemar Myhres fotografier. Forår og sommer, når hylden og ”hujnatjajsen” blomstrede, måtte Myhre ud med sit fotoapparat, og han fik fæstnet mange vidunderlige motiver på sine glasplader. Også om vinteren var Myhre på færde for at gribe en kortvarig skønhed. Det var, når den nyfaldne sne skabte felandskaber midt i den bornholmske natur, som han elskede og kendte som få. Hans evne til at finde naturens ”iboende sjæl”, også helt konkret udtrykt med klippernes ansigter og kroppe, overrasker igen og igen. Hvorfor en bog Denne fascination af en stor fotografs værk fik for to år siden en lille gruppe mennesker til at sætte sig sammen, for at samle, formidle og udgive en bog om Valdemar Myhre. To års arbejde resulterede i en stor bog på 344 sider med ikke færre end 500 billeder. Og det endda kun et udvalg af et enestående fotografisk værk. Når bogen er tekstet på både dansk og engelsk, er det fordi vi er overbeviste om, at nok har Valdemar Myhre skildret det helt nære, det lille, lokale, østbornholmske samfund i dets mange facetter – men hans kunst rækker ud og fanger noget alment menneskeligt. |
Myhres værk er ikke en skildring af en by og egn i den naturlige vækst,
der selvfølgelig også var på Østbornholm i årtierne før Første
Verdenskrig. Han har skildret en gammeldags, statisk verden, som han
elskede og ønskede at vise. Som sådan er hans værk skabt af tidsånden,
hvor litterater og kunstnere skildrede en romantisk tilværelse, hvor
solen strålede fra en skyfri himmel og menneskene levede i harmoni med
naturen. Den socialrealistiske reaktion må være opstået på dette
grundlag, men den tog Valdemar Myhre aldrig del i.
Valdemar Myhre døde 30. juli 1916, alt for tidligt, kun 52 år gammel. Arbejdsgruppen Tovholder i arbejdsgruppen er Byforeningens tidligere formand, forhenværende læge Flemming Larsen. Flemming tog imod Myhres glaspladesamling sidst i 1960erne af familien Myhre og har i alle årene siden da gjort sit til, at Myhres værk ikke blev glemt. Søren Lindgaard er tidligere skoleleder - samt fotograf og udstillingsarrangør. Søren har arbejdet i mørkekammeret med Myhres glasplader i årtier og bl.a. på det sidste påtaget sig en professionel scanning af glaspladesamlingen. Søren Lindgaard står også for den udstilling, der vises i anledning af 150års dagen. Ann Vibeke Knudsen, arkitekt og tidligere museumsdirektør, er redaktør, layouter og forfatter på bogen. Biolog Finn Hansen, tidligere NaturBornholm, er tekstforfatter til Myhres fotografiske naturskildringer og arkitekt Niels-Holger Larsen er tekstforfatter til de bygningshistoriske billeder. Tidligere lærer - og tidligere formand for Byforeningen - Niels Sivebæk, har påtaget sig det store oversættelsesarbejde. Bogen om Myhre udkom på Valdemar Myhres 150 fødselsdag 27. maj. Bogen er på 344 sider, med ikke færre end 500 billeder og koster 300 kr. Den er tekstet på dansk og engelsk. |
Arbejdsgruppen bag bogen:
Tovholder er Byforeningens tidligere formand, forhenværende læge Flemming Larsen.
Fotograf, udstillingsarrangør, scanning af glaspladesamlingen tidligere skoleleder Søren Lindgaard.
Redaktør og forfatter er tidligere museumsdirektør, arkitekt Ann Vibeke Knudsen.
Konsulent på Myhres fotografiske naturskildringer er biolog, tidligere NaturBornholm, Finn Hansen.
Konsulent på Myhres bygningshistoriske billeder er arkitekt Niels-Holger Larsen.
Oversættelse ved tidligere lærer og formand for Byforeningen Niels Sivebæk.
Tovholder er Byforeningens tidligere formand, forhenværende læge Flemming Larsen.
Fotograf, udstillingsarrangør, scanning af glaspladesamlingen tidligere skoleleder Søren Lindgaard.
Redaktør og forfatter er tidligere museumsdirektør, arkitekt Ann Vibeke Knudsen.
Konsulent på Myhres fotografiske naturskildringer er biolog, tidligere NaturBornholm, Finn Hansen.
Konsulent på Myhres bygningshistoriske billeder er arkitekt Niels-Holger Larsen.
Oversættelse ved tidligere lærer og formand for Byforeningen Niels Sivebæk.
344 sider, dansk og engelsk tekst, 500 billeder. Kr. 300.
På vej hjem med det tunge læs. Valdemar Myhre har som ingen anden bornholmsk fotograf skildret den bornholmske befolkning i årtierne omkring 1900. Skildret den som kunstneren, den dygtig iscenesætter og teatermanden, der får landskabet, kulturhistorien og menneskene til at gå op i en højere enhed. Stereobillede fra Svaneke Byforenings arkiv.
December 2013
Bornholms Avis i en anmeldelse: 4. april 1900
Artikel om Svanekes ny teater på Frem: .. "Det nydelig malede Fortæppe, der ligesom Dekorationerne skyldes en "Kraft af første Rang" blandt Dilettantskuespillerne, forestiller et Parti fra Capri, hvor Grotten med de omgivende Klipper spejle sig i Søen..." Dekorationerne var udført af Valdemar Myhre. |
MYSTERIET LØST!
Denne cigar rygende herre er: Ludvig Schütte, han var sommergæst på "Hotel Østersøen" gennem mange år, dertil var han komponist og ellers bosat i Berlin. Billedet er fra før 1901. Schütte døde i 1909. Ludvig Theodor Schytte, 28.4.1848-10.11.1909, komponist, pianist. Født i Århus, død i Berlin. En fremragende pianist, som komponist gjorde han sig bemærket med sine klaverværker. Han dyrkede de små former; hans albumblade, valse, karakterstykker, fantasistykker og andre værker i salonstilen var umådeligt yndede. I større format er klaversonaten op. 53 hans betydeligste værk.. For scenen skrev han musikken til Hero (Det kgl. teater 1898) og operetterne Mameluk (Wien 1903) og Der Student von Salamanka (Wien 1909). HER. http://www.youtube.com/watch?v=NC2FQyQKwok |